Svar: Svøb af 6 mdr. baby ?
Kære mor
Det er især i de første måneder man anbefaler at børn svøbes som du beskriver, på den anden side, er det almindeligt kendt at børn netop falder til ro, når de føler sig omsluttet og det gælder uanset deres alder. Derfor synes jeg umiddelbart ikke at der er noget i vejen for at du svøber din datter, hvis det kan hjælpe hende til at sove bedre.
I barnvognen er der sikkert ikke plads og det bliver også hurtigt for varmt, nu hvor sommeren kommer, men indendøre kan det være en god idé at skifte til en juniordyne, som automatisk pga størrelsen, svøber sig mere omkring hende.
Det er vigtigt at du kun svøber hende, når hun skal sove. Hun er så gammel at hun har behov for at bruge sin krop og derfor er det utroligt vigtigt at du ...
... lader hende sparke og sprælle, så meget som muligt, når hun er vågen. Hun bør bl.a. nu begynde at tage fat i sine tæer, evt. putte dem i munden og hvis hun er svøbt, kan denne udvikling jo naturligt hindres.
Derudover er det vigtigt at du stille og roligt vænner hende til at sove uden at blive svøbt, men at klare sig med din beroligende hånd på kroppen. Prøv derfor at lade klædet du svøber hende i blive mere og mere løst, så hun tilsidst kan nøjes med det liggende over sig.
Mit råd er derfor at du svøber hende, fordi det er til gavn lige nu og her, men hele tiden har for øje at det ikke må hindre hendes øvrige udvikling og samtidig prøver du at gøre svøbet mere og mere løst, så det til sidst kan undværes.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

