Svar: Grød og mælk 5½ mdr.
Kære Malene
Hvor er det dejligt at din dreng er så glad for at spise skemad og allerede er begyndt at få lidt mad i hånden:o)
Sundhedsstyrelsen anbefaler først havregrød og øllebrød fra ca 6 mdr. Her kan han så også få 3 kornsgrød og således grød af flere forskellige kornsorter. Det handler om glutenindholdet. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Derfor kan det godt forsvares at give lidt havregrød allerede nu, men grød og produkter med hvede bør fortsat begrænses og øges langsomt i takt med at din dreng bliver ældre.
Ymer, ylette og kvark må ikke gives før efter 1 ...
... års alderen.
Fra 6 mdr kan du tilbyde lidt sødmælk af en kop. Det er dog mere for at lære ham at drikke lidt kold mælk og det er ikke noget du behøver at gøre. Så længe han er under 9 mdr skal hans hovedindtag af mælk fortsat være enten ammemælk eller modermælkserstatning.
Hvis du vil give ham komælksprodukter skal det således være i meget små mængder og her kan du give lidt A38 (3,5 %) eller Tykmælk. Det er vigtigt at det er lavet på sødmælk, så fedtindholdet er i orden.
Læs i øvrigt artiklen "Dit barns behov for mælk" som du finder under "Artikler" her på siden.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire

