Svar: Pasning - 8 mdr.
Kære Tina
Tillykke med det forestående bryllup:o)
Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at aflevere Ida, for hvem kender hende bedre end dig og der kommer altid en masse tanker omkring hvordan det nu skal gå. Du kan sagtens i dit hoved sige til dig selv at det er rigtig godt at jeres bagboere kan passe, at de er vandt til børn, at de kender hende osv., alt det fornuftige - Men i dit hjerte er det svært og sådan er det at være mor:o)
Jeg er dog ikke i tvivl om at det nok skal gå og Ida udvikler sig hele tiden, så situationen vil være helt anderledes til den tid end den var, da hun blev passet af dine forældre.
Det er en rigtig god idé at I prøver at lade hende være så meget sammen med dem der skal passe hende, som muligt. Det vil være en god idé at du også er der sammen med hende, så hun oplever hvor afslappet du tager det, på samme måde som det også vil være en god idé at de besøger jer.
Det er også vigtigt at de lærer ...
... Idas vaner at kende, hvordan sidder hun når hun spiser, hvad plejer hun at få, hvordan bliver hun puttet, af hvem og med hvad - alle de der småting, som giver hende tryghed fordi det er som det plejer.
Der sker ikke spor ved at give hende en flaske en enkelt aften, det ødelægger ikke din amning. Alternativt kan hun jo drikke af kop og hun spiser jo også skemad, så på den måde bliver hun kun lettere at passe. Hun bliver jo dygtigere til det for hver dag.
Det vil være en god idé, hvis du kan lade være med at ringe i løbet af dagen, aftenen, for at høre hvordan Ida har det. Du risikerer at du får ringet lige på det eneste tidspunkt hvor hun var ked af det og ellers har hun haft det så godt. Regn derfor med at du bliver kontaktet, hvis der er problemer eller lad din mor ringe og høre hvordan det går og så kan hun fortælle dig at alt er okay! Det er vigtigt at du også nyder din fest og den store dag:o)
Rigtig god fornøjelse med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

