Svar: Hvordan lærer vi vores søn at sove uden at benytte skrigemetoden?
Kære trætte mor
Jeg håber sandelig også at jeg kan hjælpe om ikke andet så med et par opmuntrende ord...
Jeg er af den holdning at børn aldrig skal skrige sig i søvn. Tryghed er alfa omega for et lille barn og når barnet ligger alene føler det sig forladt og græder. Man skal altid reagere på et barns gråd. Det lille barn kommunikerer ved hjælp af gråd og fortæller at der er noget galt, at det har et behov som skal stilles. Når man så som forældre er til stede og stiller barnets behov, så føler barnet at det bliver lyttet til og at det bliver forstået - det er tryghed og det er grobunden for tillid til sine forældre fremover også i andre situationer.
Men når det er sagt så er det også meget vigtigt at man indarbejder nogle gode vaner, for vaner og faste ritualer elsker børn og det er også med til at give tryghed. De ritualer man vælger skal man kunne holde til i længden, og det er klart at når jeres søn har haft problemer med både kolik og eksem, så har I haft nok at se til. Jeg kan godt forstå at I ikke længere magter at gå rundt med jeres søn i armene:-)
Det er meget vigtigt at I får indarbejdet en god vane, som I alle kan leve med. I skal begyndemed at lave et fast aftenritual således at I hver aften putter på den samme måde. Et ritual kan være, ren ble, nattøj, børste tænder, puttes i seng, synge sang, læse bog eller hvad man nu synes. En bestemt bamse, fars/mors trøje, eller hvad jeres søn nu holder af, kan bruges som fast putteting.
I skal være enige om hvem der putter og hvordan I putter. Det vil nok være hensigtsmæssigt at I putter ham i sin egen seng. Sørg for at der er en hyggelig natlampe og at sengen i det hele taget er et rart sted at være. Hvis han er meget ulykkelig over at ligge i sengen, så mener jeg ikke at der er noget forgjort i at du bliver siddende lidt hos ham. Du kan stryge ham lidt over håret, synge en sang eller hvad du nu vil, som kan berolige ham. Det kan også være at det at du er der er nok, så kan du sidde lidt på en stol ved siden af sengen.
På nogle børn virker det bedst at forældrene forlader ...
... værelset med det samme, ellers tror de der skal underholdes, mens andre børn har brug for at man er der og godt kan falde til ro, lukke øjnene og lægge sig til at sove inden for få minutter, selv om mor eller far sider ved siden af (måske netop fordi mor eller far sidder der). Det er altid svært at sætte tid på, men jeg synes ikke at en putning behøver at tage mere end 15 minutter. Et barn kan nemt underholde ½-1 time og så er man nødt til at gå.
Det der er vigtigt, når man går er dog at amn kommer tilbage igen efter f.eks. 3 minutter. Man skal ikke begynde at trave rundt med barnet, men putte barnet igen, fortælle at nu er der sagt godnat og vise barnet at man er der. Formålet med at gå tilbage til barnet er hele tiden at vise at man er der og passer på og at barnet trygt kan gå til ro, det er ikke forladt, samtidig med at man så er konsekvent og siger at barnet skal sove nu.
Det kommer til at tage lidt tid at få ændret den vane I har i øjeblikket, du må regne med at det godt kan tage 2-3 uger (vil jeg tro). Det vil være en stor hjælp for jer at skrive natdagbog over hvordan det går. Det hjælper til at holde lidt styr på tiderne og se at han rent faktisk har sovet en time mere den ene nat i forhold til den forrige. Derudover så vil det være en hjælp for dig at tænke på, at det ikke kun er jer der er trætte og efterhånden har brug for søvn. Det er også meget vigtigt for jeres søn, at han får en sammenhængende nattesøvn.
Tilsidst vil jeg også lige nævne at I , når han har eksem skal undgå at bade ham om aftenen. Hos nogle børn klør eksemen mere efter et bad. Det kan ofte være en fordel at give brusebad fremfor karbad. Undgå også at give ham tøj på, med mærker i nakken og andre steder, da det kan genere hans hud. Sørg for at han lagen og dynebetræk er at blød bomuld, som han kan ånde igennem og husk at han ikke må sove for varmt, da sved også kan få eksemen til at blusse op. Ved at tage hensyn til nogle af disse ting, kan I forhåbentlig også få en lidt roligere nat.
Rigtig mange gange held og lykke, jeg håber ovenstående kunne bruges.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

