Svar: Hvorlænge tager det at regulere et barns søvnmønster
Kære Lisser
Det lyder som en dejlig energisk dreng I har fået jer der:o)
Jeg tror desværre ikke at jeg kan give jer den fulde løsning, men jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer og give jer lidt forslag, så de kommer her:
Det kan være meget svært at sætte tid på, hvorlænge det tager at ændre et søvnmønster. Det afhænger fuldstændig af hvad situationen er, barnets alder osv. Så her kan jeg desværre ikke give jer noget fast. Jeg synes dog umiddelbart at 1½ times søvn kan være lige i underkanten, men det kan jeg komme tilbage til.
Med hensyn til "God nat og sov godt" så har I haft glæde at den før og umiddelbart kan I jo godt forsøge dette også om morgenen. Jeg tænker dog at det er meget almindeligt at børn i jeres drengs alder vågner tidligt om morgenen. Mange børn drømmer rigtigt meget i 18-22 mdr´s alderen og kan vågne og være meget kede af det. Dette er ikke tilfældet for jeres dreng, men han har trods alt oplevet meget i sit lille liv og derfor synes jeg I skal prøve at fokusere mere på at give ham tryghed og ro om morgenen, mere end fokus på at han skal finde ud af at det ikke nytter noget.
Ligger han i tremmeseng eller i større seng? Det kunne være en løsning at få ham over i en seng, som han selv kan stige ud af. Så kan han komme ind til jer, når han vågner om natten/morgenen. Enten komme ind i favn, eller også på en madras på gulvet.
Med hensyn til børns søvnbehov, så er dette jo meget forskelligt og nogle børn sover mere end andre børn. Generelt vil jeg sige at et barn på jeres søns alder, vil have behov for at sove en lur i løbet af dagen, luren vil vare mellem 1-2 timer. Derudover vil barnet som om natten, som jeres ...
... dreng, ønskeligt til kl. 6, men på den anden side, så har I hele aftenen for jer selv og det er jo også dejligt:o)
I skriver at han er pylret og virker mere uoplagt, når han kun får lov til at sove 1½ time, derfor synes jeg det er synd og måske skulle I lade ham sove 2 timer til middag. En god søvn om dagen er også vigtig for at sove godt om natten.
Jeg synes ikke umiddelbart at børn omkring 2 år sover mere end andre børn, de sover ca samme tid om natten og begynder måske at kunne sove lidt mindre i løbet af dagen. Det går stille og roligt sådan jo ældre de bliver og efterhånden kan de undvære middagsluren helt.
Med hensyn til sutteflaske, så burde dette jo ikke umiddelbart influere på hans søvn, da han ikke får flasken om natten. Det ville jo være en helt anden sag. Men spørgsmålet er hvor meget mælk han får på den flaske? I skal naturligvis være opmærksomme på at mælkedelen ikke udgør så stor en mængde at han har brug for noget som ligger tungere i maven.
Det er ikke kun lige inden han skal i seng, måske snarere tværtimod. Han har brug for at blive mættet gode hele dagen igennem. Alt for meget mad lige før sengetid, giver også tarmene meget at arbejde med og det kan også give urolige nætter, så det er vigtigt at han spiser godt dagen igennem.
Hvis han virker generet af sin hoste og måske ligefrem vågner af det, så kunne I prøve at elevere hans hovedende af sengen lidt. Læg et par ringbind eller lignende under madrassen i hovedenden, så det hele løftes lidt. Når han hoster i løbet af natten, så giv ham lidt vand som kan "smøre slimhinderne". Har I forøvrigt talt med lægen om det?
Jeg håber I kan bruge ovenstående. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger

