Svar: Mad og søvn, 6 mdr
Kære Mette
Nogle børn spiser mere end andre børn, nogle børn græder mere end andre børn, nogle børn er mere følsomme end andre børn, nogle børn sover mere end andre børn - og ja børn ligner deres forældre:o)
Hvordan er Fionas vandladninger - gør de 100ml ekstra vand i løbet af dagen en forskel? Jeg synes det lyder fornuftigt med ekstra vand i denne varme, det slukker tørsten bedre end mælk og det er ikke mættende på samme måde som mælk, så det er en fin prioritering.
De fleste børn har brug for to lure i løbet af en dag, når de er 6 mdr. Det vil sige en formiddagslur og en middagslur. Er Fiona slet ikke træt imellem kl 6 og 10.30, altså i løbet af formiddagen? Jeg tænker nemlig at det kunne være godt med en lur i løbet af formiddagen, bare 45 minutter.
Tror du ikke det var muligt at give hende øllebrød tidligere, f.eks. kl 8 og så putte hende allerede kl. 9-9.30, lade hende sove 45-60 minutter, op igen, så frokost sammen med dig, siddende i den høje stol og så først blive putten igen over middag.
Altså sen plan der så sådan her ud:
Tidlig morgen (6): Bryst, pusles, pludrer osv.
Morgen (8): Grød, havregrød, øllebrød med mælk, sveskemos, evt. vand af kop.
Formiddag (9-9.30): Evt. lidt frisk frugt eller frugtmos, Mælk af kop, evt. amning hvis ...
... hun gider. Puttes til formiddagslur.
Sen Formiddag (10.30): Op fra lur, vand af kop, lege lidt
Frokost (12.00): Grøntsagsmos, brødstykker i hånden, prøve at smage fra din tallerken.
Middagslur (13-15): Mælk af kop eller bryst, hvis hun gider før lur, eller lidt vand
Eftermiddag 15-17): Vand, mælk, frugtmos eller frugt i stykker, brødskorper i hånden og lignende. Leg.
Aften (18): Aftensmad, mere af den mad i spiser, som nu. Mælk i kop.
Puttes (20) og så lad hende sove, hvis hun vil og glæd dig over at hun sover og I har aftenerne! Der er ikke noget som er så skidt at det ikke er godt for noget andet, siger man jo.
Med hensyn til at sidde selv, så er jeg ikke sikker på at jeg forstår dit spørgsmål? Men generelt kan man sige at de fleste børn vil være 8 mdr før de kan sidde selv, nogle børn kan dog godt sidde allerede i 6 mdr´s alderen, andre så først noget senere. Det kræver øvelse at komme fra siddende stilling til liggende stilling og op igen, og det er også meget forskelligt hvor gamle børn er før de kan dette. De fleste plejer dog igen at være ældre end 6 mdr. Og det kommer stille og roligt i takt med at de får mere balance:o)
Håber dette hjælper jer lidt videre. Måske kan du og familien støtte hinanden og netop udnytte at der nu er fri et par dage:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

