Brev:
Mælkebehov og start i vuggestue - 10 mdr.

Kære Helen
Jeg har en datter på snart ti måneder som til daglig er en glad og tilfreds lille pige. Motorisk virker hun svarende til sin alder og er i øjeblikket i færd med at øve sig i at kravle.
Dog føler jeg af og til at vi har problemer omkring hendes kost og da hun inden længe skal til at starte i vuggestue er jeg i tvivl om hvordan disse to ting bedst integreres...
Hun blev opereret for en pylorus stenose da hun var to måneder gammel og med den første svære tid præget af talrige opkastninger i baghovedet, er jeg tit bange for at hun ikke får nok mad/drikke. Vi har fravalgt at give jerndråber og istedet satse på 400 ml mme dagligt, da hun i starten også havde mange problemer med at komme af med sin afføring, dette var selvfølgelig nok også pga stenosen.
Det er dog som om at hun ikke både kan rumme alt den mælk og samtidig de måltider vi tilbyder hende. Jeg har prøvet at give mme først med det resultat at hun ikke kan spise skemad og omvendt med det resultat at hun så ikke får den mme hun skal have. Vi har også prøvet at give mme til måltiderne i en flaske for at være sikre på hvor meget hun fik, men da de helst kun vil give på kop i vuggestuen, prøver vi nu at give hende det på den måde istedet, men jeg føler ikke at hun så får ret meget af det...
En typisk dag ser sådan her ud:
5.30 Vi står op og hun får en tår vand
7.00 Havregrød kogt på sødmælk (da det vil være det hun får i vuggestuen), eller fuldkornsgrød fra Nestle, mme ( Nan 1) i kop.
8.00 Ud og sove
9.30 Spiser en fransk bagatel og får en tår vand
11.00 Et stykke bondebrød med leverpostej og flødeost, mme i kop, grøntsagsstave at gnave i.
12.30 Ud og sove
15.30 Frugt med tykmælk, mme i kop
17.30 Grøntsagsmos og kød (får også lever, spinat og andre jernholdige kilder), mme i kop
19.00 ...
... En flaske mme til natten.
Hun tilbydes selvfølgelig vand imellem måltiderne, og det virker hun gladere for end mælk. Hun har hele tiden været småtspisende, og kunne om morgenen ofte blot tage et par skefulde grød når hun fik flaske til, men efter vi er overgået til kop spiser hun til gengæld mere til måltiderne.
Idag har hun spist meget til hvert måltid i forhold til hvad hun plejer og da jeg gav hende hendes natflaske kastede hun det hele op igen. Hun har ellers virket glad og har ingen feber. Tror du hun kan have overspist?
Jeg ved det er en frygtelig lang smøre og jeg kan næsten ikke engang selv hitte rede i det, men jeg håber du alligevel forstår hvor jeg vil hen...
I vuggestuen er de gået med til at give mme på kop indtil hun bliver et år. Hvad så der.. Vil det da være godt nok med sødmælk udelukkende og så bare en flaske mme til natten? Jeg har lige købt Allomin 2 istedet for Nan er det godt nok? Hun er 72 cm lang og vejer ca. 9,5 kg.
Slutvis skal det siges at efter hun blev opereret har hun ikke haft kastet op før idag og det blev jeg da lidt utryg ved da det bringer dårlige minder frem fra hendes sygdomsforløb i starten (hun er også vores første barn). Dog gylper hun stadig en del, dog slet ikke så ofte som i starten, men er det normalt i betragtning af hendes alder og når hun også får skemad fortrinsvis?
Da vi var indlagt talte de også om udredning af reflux men lægerne synes ikke at et nyopereret barn skulle igennem dette, og desuden syntes de også at det skulle ses an, men nu et det jo så længe siden snart.... Jeg håber nok bare på forsikring om at det ikke betyder noget, for jeg synes også at det ville være synd hvis hun skulle udsættes for det.....
Håber du kan se hoved og hale i alle disse tanker.
Mange hilsner fra en bekymret mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.