Svar: Mad ud af huset og alkohol
Kære fortvivlede mor
Jeg har undersøgt det med amning og alkohol lidt nærmere og så vidt jeg kan finde ud af, så er det faktisk sådan at der fortsat er promiller i mælken, selvom der ikke længere er i blodet. Det er derfor nødvendigt at man malker ud og kasserer mælken, også selvom der er gået timer efter at man sidst indtog alkohol.
Men når det er sagt, så tror jeg bestemt ikke at din dreng har taget skade. Det er jo hvis barnet gentagne gange udsættes for alkohol gennem mælken at det giver problemer.
Jeg kan godt forstå, hvis du bliver endnu mere ulykkelig ved at læse dette, men du bliver nødt til at sige til dig selv, at du jo har gjort hvad du vidste og du vidste ikke bedre. Det gør du så nu. Altså næste gang du skal i ...
... byen og indtager alkohol, så skal du sørge for at malke ud og kassere mælken. Vi skal alle lære hele tiden og alle forældre gør noget, som man nogle gange fortryder, det hører med:o)
Med hensyn til dine øvrige spørgsmål, så kan du godt lave både grød og grøntsagsmos på forhånd. Enten fryse det ned og lad det tø langsomt op i køleskabet på stedet, eller også lave det frisk, medbringe det koldt på turen til stedet og så sørge for at det kommer på køleskab så snart I når frem.
Uanset om der er mikroovn eller komfur, så kan du godt varme maden op inden det gives og er der ikke nogen af delene, så må du kunne få noget kogt vand og varme det i 'vandbad'.
Rigtig god fornøjelse og sender dig et stort knus. Det er okay, tag det roligt:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

