Brev:
Vil ikke spise aftensmad og opdragelse
Hej Helen,
Tak for dine råd vedr. William´s spisevaner. Jeg kæmper stadigvæk desperat for at få ham til at spise, prøver dog på ikke at lade ham vide hvor desperat jeg er ;-)
Jeg tror rent faktisk ikke, at han har problemer med at tygge, men snarere at han er en smule doven. Kan et barn på 1 år være kræsen? Jeg har altid troet at forældre gør deres børn kræsne, men nu tvivler jeg virkelig. Vi giver ham simpelthen så meget forskelligt mad, og stort set hver dag ender ham med at spise det samme. Sådan ser en dag ud for William mht. mad:
Morgenmad: En stor portion havregrød med frugtmos
Formiddag: Frugt eller lidt brød
Frokost: Groft brød (er nødt til at give ham brød først for ellers piller han pålægget af og vil kun spise det), bagefter lidt pålæg som f.eks. ost, spegepølse, figenpålæg, fiskefrikadelle.
Eftermiddag: Banan eller A38 med rugbrødsdrys
Ovenstående ser vel sådan set meget godt ud ikke? Men så kommer problemet, nemlig aftensmaden. Her vil han nemlig overhovedet ingenting spise. En sjælden gang spiser han måske 2 pastaskruer eller et par bidder kartoffel, men det er også det hele. Så giver jeg ham som ...
... regel et stykke frugt (en kiwi eller en pære) som han spiser med velbehag. Mit spørgsmål er så, om det er OK at en på 1 år ikke spiser aftensmad?
En anden ting er mht. til opdragelse. Jeg har hørt at opdragelsen primært skal finde sted inden barnet fylder 2 år, er det virkelig rigtigt? Det meste af tiden har vi faktisk en rigtig sød lille dreng (tror dog måske han keder sig lidt og jeg er bange for at jeg nok snart må finde en vuggestueplads til ham).
Jeg har især svært ved at styre ham når der skal ske noget som han ikke har lyst til. F.eks. er det næsten umuligt at skifte ble på ham fordi han bliver fuldstændig hysterisk over at skulle ligge stille, er det virkelig normalt?
En anden ting er når vi sidder ved bordet og spiser. Hver gang vi giver ham et stykke mad smider han det konsekvent på gulvet. Både min mand og jeg siger at det må han ikke (både med sød og mindre sød stemme), men lige lidt hjælper det. Jeg er i tvivl om man egentlig skal hæve stemmen for så lille et barn, eller om det ingen effekt har?
Håber du kan hjælpe mig lidt med nogle af alle mine spørgsmål. På forhånd tak for hjælpen.
Kærlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S