Annonce

Annonce

Svar: Skemad, regler og rutiner 6½ måned


23. maj 2006

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej Heidi

Umiddelbart ser planen fin ud, da Oscar jo kun er 6½ måned og er blevet ammet fuldt indtil for få uger siden. Med hensyn til mængde, så lyder det også passende at han kun får ½ dl. 3 gange dagligt, i stedet kunne du give lidt mere og så to gange dagligt, men i forhold til hans maveproblemer kan det være bedre at gøre som du gør.

Banan kan virke stoppende og derudover kan det være godt at minimere indtaget af grød og give mere grøntsagsmos, således at hvis man giver flere måltider end 2, så bør grød max udgøre de to og grøntsagsmos resten. Hvilket stemmer fint overens med jeres plan.

Der er også vigtigt med væske for ikke at få forstoppelse og det bedste du kan give er vand. Prøv derfor at tilbyde lidt vand imellem måltiderne også.

Derudover er det en god idé med motion. Du skal hjælpe din dreng til at bruge sig selv. Han skal trille fra mave til ryg og fra ryg til mave, få fat i sine tæer, cykle med hans ben osv.

Du kan godt prøve at sprede måltiderne mere for at se om det gør en forskel, men de dage hvor I er mest i humør til at putte om morgenen skal I naturligvis ...


Annonce

... gøre det.

Umiddelbart vil jeg mene at du godt kan lave dobbelt portion grød og lade det stå i køleskab, så du bruger den ene halvdel med det samme og den anden halvdel senere. Det er bare vigtigt at maden er kølet ned forholdsvis hurtigt og at den mad som gemmes holdes ren. Altså du må ikke gemme en portion, som han har spist af.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til rutine, så er børn også på dette område forskellige. Nogle børn (og familier) trives rigtig godt med at det er fleksibelt, andre har brug for mere faste rammer, ellers bliver børnene kede af det og småpjevsede. Der er bestemt ikke noget i vejen for at du giver grøntsagsmos til frokost og slet ikke at der generelt sker lidt variation. Det må der gerne med den alder han har. Han har brug for smagsvarianter og han må jo f.eks. også meget gerne begynde at få lidt kogt kød og fisk i sin grøntsagsmos.

Sundhedsstyrelsen har lavet en bog, som hedder "Mad til spædbørn og småbørn". Den kan downloades på sst.dk, dog uden billeder mv. Den kan være en hjælp - også når man bor i udlandet:o)

Håber dette hjælper dig lidt videre. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce