Brev:
Sovevaner og jalousi, dreng 14 mdr

Hej Helen
Jeg har en dejlig dreng Mathias på snart 14 mdr. Han viser allerede han har en stærk vilje, og er enten meget glad eller rigtig gal (især når han ikke får sin vilje).
Han er her på de sidste måneder begyndt at vise jalousi både herhjemme og i vuggestuen. Jeg kan godt forstå at han kan vise, jalousi herhjemme, især når min mands datter er på besøg (hun er 11), det må jo være svært at forstå han pludselig skal dele sin far hver anden weekend. Imidlertid er han også begyndt at blive jaloux i vuggestuen.
Der er lige ankommet 2 nye og yngre børn til den stue han hører til, og hvis en af pædagogerne pusler med den ene, kommer han hen til hende og klynker og vil op. Hvis så den anden pædagog tager det andet nye barn op, vil han ned fra den første pædagog og hen til den anden, så det er helt tydeligt at han vil have al deres opmærksomhed. De siger også i vuggestuen, at han allerhelst vil have en voksen for sig selv hele tiden - men han er begyndt at finde ud af, han godt kan lege selv. Er der noget vi kan gøre for at gøre ham mindre "afhængige" af voksne?
Når han bliver jaloux herhjemme, tager vi ham og samtidig med vi holder om min mands ...
... datter Maja og siger til Mathias at Maja også godt må være hos far.
Mit andet spørgsmål går på hans sovevaner. Han har aldrig sådan rigtig sovet igennem, men det er blevet meget bedre med tiden, og efterhånden vågner han kun et par gange for at få sutten.
Han bliver lagt i seng kl. 20.00 og sover som regel en halv time efter. Han vågner så igen rigtigt ml. 5.00 og 6.00. I vuggestuen sover han så igen v. 9.30 tiden, og denne lur kan vare alt imellem 2-3 timer om formiddagen, nogle gange helt op til 4 timer. Endelig sover han en time igen v. 15. tiden.
De siger i vuggestuen at når han sover til formiddag er han helt væk - så han må have brug for denne lange lur.
Jeg synes imidlertid det kunne være dejligt hvis han kunne få rykket sin søvn, således han sov 1-2 timer mere om morgenen også kun sov et par timer om formiddagen i vuggestuen. Således vil jeg kunne få lidt mere søvn :0) og han ville også kunne komme med på turene som som regel finder sted om formiddagen.
Men jeg skal måske bare lade være med at tænke over han sover så meget? og bare lade hans søvnrytme ændre sig af sig selv?
Tak for en god brevkasse!
Bedste hilsner
Thiesens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.