Svar: Søvn 2 år
Hej med dig
Det er altid svært at vide helt præcist hvad der sker, når man ikke kan være til stede, men jeg vil prøve at dele nogle af mine tanker med dig:o)
Det er mit indtryk at børn i perioder godt kan have brug for at man gør tingene på en måde og i en anden periode er det så anderledes. Det er super fint, hvis det kan lade sig gøre at han sover trygt og godt efter 10-15 minutter bare fordi man sidder der og holder lidt i hånden. Det har virket hos jer og derfor synes jeg I skal prøve at gå tilbage til dette.
Din dreng har jo en alder, hvor han prøver grænser og det er en sund og naturlig udvikling. Derfor prøver han også grænser, når han skal sove. Det er egentlig ikke for at prøve dig af eller bevidst irritere dig, for han vil faktisk rigtig gerne gøre det, som gør dig stolt og glad. Men det er mere en protest over at dagen er slut og det er smadder irriterende for han er slet ikke parat til at dagen slutter nu - det er så hyggeligt og bare vi kunne blive ved:o)
Din dreng har nu prøvet at blive puttet på forskellig vis og han har også fået en erfaring med sig, hvor han rent faktisk har mærket hvor ked af han bliver, når du går. Det kan du ikke forklare ham med ord, med den alder han har, men du kan alligevel godt putte ham, sidde der og hvis han "laver ballade" så gå. Altså på en rolig måde give ham en erfaring med at hvis han ligger stille og prøver at sove, så sidder du hos ham, for det er jo det han gerne vil have og hvem kan fortænke ham i det.
Det er meget flot at du gennem ord prøver at forklare ...
... at du forstår ham og sætter ord på hans følelser. Jeg tror bare at du skal gemme alt dette til om dagen. Det bliver hurtigt til alt for meget snak om aftenen, og det kan han slet ikke forholde sig til. Prøv at gøre det så kort som muligt og bare holde fokus på at han altså skal sove nu.
Hvis han kommer løbende, så giv ham en tår vand, tag ham ved hånden og ind i seng igen. Find ud af hvorfor han kommer, er det her du skal sidde lidt hos ham eller er det her du skal putte og gå med det samme.
Nogle gange bliver man nødt til at sige at nu er det slut, nu skal du sove! Hvis han er bange så er der ikke tvivl om at du vil vide meget hurtigt. Hvis han er bange så burde han græde ulykkeligt, strække armene op mod dig osv. Så kommer han ikke løbende, smilende, underholdende, charmerende osv. Det ville undre mig meget:o)
Så jeg tror altså at det handler om at det er svært at sige farvel til dagen og alle de dejlige ting I har lavet. At det er for hyggeligt og det kunne være så rart hvis det blev ved. Det vil derfor være rigtig godt om I kunne slutte dagen med ro i sengen og du sad der, evt. læste en historie eller bare var til stede 10-15 minutter ikke mere! Kræver han underholdning så må du gå fra ham og præcisere at der ikke skal leges nu, men soves og han skal ligge roligt, for at du sidder hos ham. Er han ulykkelig, så er du naturligvis nødt til at være der, trøste ham, sidde lidt med ham osv. men jeg er ret overbevist om at du ikke vil være i tvivl hvis han er bange.
Håber at mine tanker kan hjælpe dig lidt videre:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

