Brev:
Ændrede sovevaner

Hej
Så blev det min tur til at skrive. :)
Jeg fødte 31. juli 2004 en let præmatur dreng på 2780 g og 51 cm. Han var med det samme den nemmeste dreng, man kan ønske sig og sov f.eks. allerede igennem, da han var 3 uger (6 timer om natten - fra 4 uger 12 timer om natten).
Han sov rigtig meget: Faktisk var han nærmest kun vågen omkring måltiderne. :D
Da han begyndte i dagpleje (12mdr), holdt han op med at sove om formiddagen. Han sov stadig de 12 timer om natten og så 3-3½ time om eftermiddagen. Det var tit sådan, at jeg måtte vække ham, når jeg hentede ham 15.30. Jeg kunne godt have hentet ham før, da jeg er studerende og således selv bestemmer over min tid, men jeg syntes, at han skulle have lov til at sove. :)
Pr 1. april i år skiftede han til vuggestue (iøvrigt sammen med 2 andre fra samme dagpleje + et gæstebarn, han kendte godt). Vuggestuen er oprettet pr samme dato, så det var nyt for os alle. Vi skiftede, fordi vi ikke var så glade for gæsteplejesystemet. :)
"Problemet" er, at han nu ikke kan falde i søvn i vuggestuen. De sover i krybber (de er nye og ...
... har et liggemål på 110 cm, så der er god plads) udenfor i et overdækket rum. Det startede, da han startede der, så jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, at det har noget med det at gøre - det virker lidt for tilfældigt, at han skulle have ændret mønster lige på det tidspunkt.
Han bliver let irritabel om eftermiddagen, hvis han ikke har sovet til middag, så jeg ønsker sådan, at han får den middagssøvn - han har jo brug for at sove, så han kan lege, lære og fordøje indtryk. Ellers er han en glad og udadvendt dreng, der trives. :) Jeg har sagt til mig selv, at 1½-2 timer er nok, selvom jeg gerne så, at han sov længere end det. I weekenderne sover han udenfor i sin barnevogn og sover 2-4 timer.
Har du et forslag til, hvad vi skal gøre? Vuggestuen spurgte idag, om de må lægge ham senere, hvilket jeg sagde god for. Han kommer i seng 18.30-19 og falder i søvn mellem 19 og 21 - alt afhængig af, hvor meget der skal sludres med bamserne. Han bliver vækket 7-7.30, da jeg afleverer ham i vuggestuen kl 8.30.
Hilsen Moderen, der måske er lidt for vant til, at hendes søn sover? :D
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!