Svar: 22 mdr. og griner af os
Kære forældre
Jeg tænker at der umiddelbart er to grunde til at Mikkel griner af jer. Den ene er at han er så tryg ved jer, at han godt tør gå imod jer og han måske synes I ser sjove ud, når I er vrede. Den anden er at han gør det fordi han føler sig rigtig usikker i situationer, hvor I skælder ud.
Bliver Mikkel generelt skældt meget ud - hvad med i dagplejen eller vuggestuen? Jeg spørger fordi nogle børn udvikler en bestemt strategi, når de bliver skældt ud, altså en måde at håndtere situationen på. Nogle børn lader som om de er ligeglade, andre lader som om de voksne ikke er der og atter andre griner af, som jeres Mikkel. Ofte handler det om at barnet er usikker og har svært ved at finde ud af, hvad det skal gøre ellers.
Han er kun 22 mdr og derfor er det stadig begrænset hvor meget han kan styre sine handlinger. Han er stadig meget lyst betonet og hele tiden i færd med at udforske verden omkring sig.
Det er i princippet rigtig fint at I lader handling og ord følges ad, men samtidig må I også prøve ...
... at finde ud af, hvad det egentlig er at Mikkel vil. Er det bare en måde at få kontakt på? Kunne I så give ham kontakten på en mere positiv måde og evt. invitere ham til noget andet. Således at når I siger nej, så følger der et andet forslag med: "Nej, jeg vil ikke at du hoppe i sofaen, kom vi læser en bog i stedet".
Det skal naturligvis være en balance, han skal jo heller ikke lære sig at han får læst historie hver gang han hopper i sofaen, så det er ikke en belønning. Men det handler mere om at vis ham hvordan man kan på en positiv måde kan få opmærksomhed.
At ignorere ham er også udmærket, men gør det i en situation, hvor I har inviteret til noget andet. F.eks. "Nej, ikke hoppe i sofaen, kom ud i køkkenet og hjælp med at dække bord". Vent på ham, kald igen "kom ud og hjælp mig", så han kommer væk fra det I ikke vil have, på en god måde, men samtidig lærer hvad I så gerne vil have. Derved bliver I glade og han får også den opmærksomhed, som han måske beder om.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

