Brev:
Besværlig amning og overgang til fast føde

Hej Helen,
Jeg kunne godt tænke mig at høre dig vedr. overgang til mere fast føde og nedtrapning af amning, samt hvordan jeg får min datter til at tage flaske.
Min datter er præcis tre måneder i dag, og indtil videre er hun blevet fuldt ammet (på trods af, at jeg kun kan amme fra det ene bryst). Hun har taget fint på (v. fødslen 4.300 g og 55 cm og nu ca. 67 cm og omkring 7 kg vil jeg tro), er glad og trives. Jeg synes bare, at hun her inden for de sidste par uger er begyndt at ville spise mere om natten, hun var ellers kommet i en periode hvor hun kunne sove 6-7 timer i et stræk (der var det nærmest mig der vækkede hende af frygt for brystbetændelse, som jeg har haft én gang).
Nu bliver hun lagt ved 20-21-tiden, jeg ammer hende inden jeg går i seng v. 22-23 tiden og så vågner hun gerne v. 2-3 tiden og så igen ved 5-6 tiden. Tiderne svinger noget, der er ingen super fast rytme endnu. Men altså, er det fordi hun bare generelt er mere sulten eller hvad kan det være? Måske hun ikke bliver nok mæt af bare det ene bryst? Hun virker nu ellers sådan, da hun tit falder i søvn eller ser helt færdig ud, og hun gylper meget.
Jeg kunne så godt tænke mig at gi' hende noget vælling eller grød, både så hun kunne sove lidt mere igennem, men også fordi jeg simpelthen er ved at være godt træt af at amme. Det er selvfølgelig ikke særlig "mor-agtigt" at sige, men jeg føler mig så ekstremt bundet. Desuden vil hun ikke tage flaske (og heller ikke sut). ...
...
Vi prøvede ihærdigt for nogle uger siden, så hun kunne blive passet lidt af faren, men uden held. Hun bliver simpelthen godt tosset og skriger. Vi prøvede med tre forskellige flasketyper/dutter, to slags MME og med udmalket mælk, og det var ikke mig der gav hende flaskerne. Så har du nogle god fif til hvordan vi kan få hende til at tage flaske, eller skal vi bare springe dem over og gå direkte på grød?
Jeg er godt klar over at man anbefaler først at give fast føde fra de er fyldt fire måneder, men kan man ikke tyvstarte med lidt vælling, smagsprøver på grød eller mos? Eller vil det skade barnet?
En anden grund til, at jeg er træt er amningen, er at det ofte er en kamp. Hun sutter lidt, og efter lidt tid kaster hun hovedet tilbage og skiger/brokker sig for så igen at begynde at sutte, og så gentager det sig igen og igen i ca. 5 min. Jeg har læst dit svar til en anden mor, der havde samme problem og der mente du, at mælken måske kom for hurtigt. Jeg tror også godt, at det kan være problemet her, da jeg kan se at det tit sprøjter med mælk når hun gør det. Det der virker bedst er at ammende hende liggende, men det er stadig et irritationsmoment og ret frustrerende.
Nå, det blev måske lidt rodet, men altså hovedspørgsmålet er: Hvornår kan jeg begynde at give hende andet mad og hvad skal planen da være, hvis man hurtigst muligt skal holde op med at amme?
Håber du har fået nok oplysninger til at kunne svare.
På forhånd tak og mange hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire