Brev:
Luft i maven 4 måneder - mor, derfor også datter?

Kære Helen,
Mange, mange tak for en rigtig god brevkasse, som min mand og jeg har haft meget glæde af at læse.
Lige lidt forhistorie om os: Vi fik vores første barn, Caroline, til termin d. 26/1-06, hvor hun vejede 3344 gram og var 51 cm lang, altså helt gennemsnitlig. Hun blev født i DK, men da hun var 4 uger, tog vi til Los Angeles for en 5 måneder lang periode, idet min mand arbejder på sit ph.d. projekt på UCLA indtil juli 06.
Derfor har det virkelig hjulpet at kunne læse spørgsmål og svar her på siden, nu jeg ikke har været i en mødregruppe eller haft mulighed for at tale med vores egen sundhedsplejerske derhjemme.
Caroline har fra starten været meget nem - altid glad og smilende, udvikler sig godt og normalt (efter hvad jeg kan læse mig frem til), tager på og vokser (vejer 7,6 kg og er 65 cm lang ved 4 måneder) og har været en regulær syvsover: sov igennem i 9-10 timer uafbrudt fra 11 uger og har ingen problemer med lure om dagen heller. Hun sover i sin egen seng og har gjort det fra starten. Hun sover ca. 14-15 timer ialt i døgnet, hvad jeg kan forstå er normalt i hendes alder.
Vores rutine ser således ud: ammes efter badet indtil ca. 21.15-21.30, sover så uafbrudt til 6.30-7.30 tiden, oppe i 2-3 timer, så formiddagslur på 2-2,5 timer, oppe 2-2,5 time, så gåtur i barnevognen med lur ca. 1 time, oppe 2,5-3 timer, så lur 1 time og herefter oppe om aftenen indtil godnat tid.
Som du kan se har vi været meget privilegerede og jeg regner med, at mælken mætter tilstrækkeligt, siden hun sover så længe om natten uden brug for "op-tankning". Amningen har også fungeret uden problemer, og hun får fortsat udelukkende modermælk.
Så kommer problemet: de sidste 10-14 dage har hun haft en del problemer med luft i maven. Hun har altid haft en lille smule, oftest i forbindelse med hendes ca. halv-ugentlige (iøvrigt normale) afføringer, og hun har fået Mylicon regelmæssigt - og så var problemet ikke større. Men her på det sidste har det ...
... været helt skidt nogle gange: hun har vågnet om natten grædende, med masser af luft i maven, trækker benene op under sig, vrider sig, prutter rigtigt meget og har tydeligt ondt!
Hun græder ellers ALDRIG og hun har som sagt snorksovet hver eneste nat de sidste halvanden måned, uden nogensinde at have vågnet før. Og i løbet af dagen har hun svært ved at sove p.gr.a. al den luft - er naturligvis rigtig træt, forsøger at falde i søvn men vågner med prutter og gråd og skal så op igen.
Vi forsøger naturligvis med massage, cyklen med benene, rullen rundt fra ryg til mave og omvendt (har hun kunnet selv siden 3,5 måned gammel) varm stofble på maven osv. Det hjælper kortvarigt men luften kommer jo igen.
Vores ide er, at det kan have en sammenhæng med megen luft i maven hos moderen - jeg har nemlig de samme dage som hende haft ekstremt meget luft i maven og haft ondt. Vi har virkelig prøvet at regne ud, præcist hvad det er, der giver mig luft, men kan ikke kommer på det! Jeg spiser MEGET sundt og varieret, ingen koffein eller krydret mad, motionerer 5-6 gange om ugen (kan i den forbindelse fortælle, at jeg malker ud hver morgen og har gjort det siden hun var 6-8 uger gammel, så jeg kan svømme og dyrke pilates - så giver min mand, Anders, hende bare mælken i flaske og det fungerer glimrende), tager fiber-tilskud og er nu begyndt på et tilskud, der indeholder simeticon ligesom Mylicon.
Kender du fænomenet? Er der en sammenhæng, tror du?
Vores børnelæge herovre tror det ikke, men sammenhængen med dagene er bare så slående! Er det hendes alder?
Jeg ved godt det kan synes som et luksus problem, men vi bliver så kede af det, når hun græder og vi vil så gerne hjælpe hende! Jeg er begyndt at overveje at holde op med at amme og give hende modermælk-erstatning i stedet for, hvis min mælk er problemet!
Hvad synes du? Vi håber meget på, at du kan give et godt råd - som du jo plejer!
Mange, mange tak fra de bekymrede forældre i LA
Anders og Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.