Svar: Baby på 3 måneder skal vugges hele dagen
Kære Lone
Du skriver at du ammer ca hver 3 time og er ret sikker på at din dreng får mad nok, men tror du ikke han kan være tørstig og derfor have behov for ekstra væske indimellem? Det kan godt være at han afviser brystet, fordi den varme mælk ikke er hvad han ønsker, men at lidt kogt vand ville kunne have en effekt. Det er efter min mening oplagt at tænke i de baner, både fordi han i kraft at sin alder kan være mere sulten, men også fordi det er så varmt hos jer.
Derudover så er det vigtigt at du ved at børns søvnfaser er andeledes end voksnes og netop efter 30 minutter skifter mange børns søvnfase og vågner i den forbindelse op. Her er det vigtigt at du ikke automatisk tager ham op, men i stedet forsøger at hjælpe ham til at komme videre i søvnen, som du også forsøger nu ved at vugge ham.
Det er dog belastende i længden at skulle vugge ham i armene, da han jo bliver for tung til dette i længden og derfor må du prøve om ikke du kan finde en anden mere ...
... hensigtsmæssig måde. Har I f.eks. mulighed for en hængekøje, en tremmeseng med hjul på, eller at have barnevogn indendøre.
Jeg tænker ikke at du skal køre med ham indendøre i timer, men give dig selv muligheden for fortsat at vugge ham lidt ved behov for at komme videre i søvnen og sove videre, men samtidig også lære ham at han bliver puttet og således ikke er i favn for at sove.
På sigt skulle du så gerne kunne vugge mindre og mindre og han kan finde roen ved bare at blive puttet, hvor han er kendt.
Det er stressende for børn at blive indlagt og i en feberperiode, så vågner barnet pga ubehag. Han er naturligvis ikke bevidst om dette, men stadig er det en erfaring han har fået med sig og det husker kroppen. Han har derfor brug for hjælp til at komme videre i søvnen og her altså brug for at blive vugget blidt. Det er ikke usædvanligt og heller ikke farligt.
Men tænk i øget mad og væskeindtag og alternativer til at være i arm.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

