Svar: Tilbage på arbejde og spisning 6½ mdr.
Kære Karina
Tak for dit brev. Det er dejligt at din dreng er så glad for brystet, men det er naturligvis problematisk i forhold til så kun at ville den "ægte vare" og sige nej tak til sut og flaske, når han nu skal passes.
Hvorvidt din dreng vil kunne undvære amningen i løbet af dagen afhænger at, hvorvidt far så har andre muligheder at tilbyde ham mælk på. Jeg synes bestemt det vil være et forsøg værd, at far prøver med flasken, når du starter på arbejde. Evt. lidt før. Simpelthen fordi din dreng fortsat vil have behov for en del mælk og det vil være en rar måde at falde i søvn på. Måske vil netop det at der ikke er anden mulighed gøre at han accepterer flasken.
Hvis du har meget mælk, så er det korrekt at din dreng sandsynligvis i en alder af 6 mdr. vil kunne nøjes med amningen hos dig, når du er hjemme og så ellers få dækket sit behov via skemad og af en kop i løbet af dagen. Det kan godt lade sig gøre. Hans mælkeindtag er fortsat stort i den alder, men man kan godt mælkeberige hans mad og tilbyde lidt på kop. Spørgsmål er dog om han vil stille sig tilfreds med dette, men det må tiden jo vise:)
Du ammer hyppigt i øjeblikket og det kan være fornuftigt nok da han er begyndt på skemad og modermælken er med til at holde maven igang. Det vil dog være hensigtsmæssigt at du trapper amningen lidt ned før du begynder at arbejde, ellers får din mand sandsynligvis store problemer og det er synd ...
... både for far og søn.
Det har naturligvis betydning for din drengs sundhed at du ammer, men det har også betydning for din drengs sundhed at han kan trøstes og finde ro hos far. Jeg tænker derfor at du bibeholder amningen, men prøver at lade længere interval gå imellem i takt med at din dreng også bliver ældre. Han kan få lidt vand, hvis han er tørstig, men han burde umiddelbart kunne klare sig med færre amninger. 45 min ml. hver amning, når man er 4 mdr gammel, det er hyppigt:o)
Det vil være rigtig godt at I forældre så småt begynder at få en fastere rytme for dagen, altså mere faste tider for mad og søvn. Det vil hjælpe far og søn, når du er på arbejde, at hverdagene på den måde ligner hinanden. Det vil også gøre det lettere at få overgangen til institution til at fungere.
I øjeblikket vil jeres søn have behov for at sove 3 lure dagligt, - formiddag, middag og eftermiddag. I takt med at han bliver ældre vil dette ændre sig og de fleste vil omkring 6 mdr´s alderen gå fra 3 lure til 2 lure dagligt. Nogle dage vil de have behov for at powernappe lidt om eftermiddagen, andre dage vil de så springe over - sådan er det i overgangsperioder.
Selvom I ikke kender institutionens rytme og rutiner, så er det vigtigt at I selv prøver at skabe lidt egen struktur og herunder også tilbud om bryst, skemad, mælk/vand af kop og forsøg med flaske (når far skal passe).
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder

