Annonce

Annonce

Svar: Ked af det hele tiden


11. juni 2006

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Emils mor

Jeg ville ønske at jeg kunne give dig "det gyldne svar", men du bliver altså nødt til at få egen læge eller sundhedsplejerske til at vurdere Emil. De kan jo se ham og se hvordan han er, og det kan jeg jo ikke.

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg dog, at der ikke behøver være noget unormalt i det du skriver. For det første er du begyndt at arbejde igen og Emil skal derfor undvære dig mere end tidligere. Han har hele tiden været rigtig meget knyttet til sin mor og det meget tætte bånd ændrer sig nu lidt efter lidt. Han skal turde bevæge sig ud i verden på egen hånd og det kræver mod.

Fra han var ganske lille har det været dig, som har nusset, pusset, ammet, været der for ham 100 pct. og derfor er det helt naturligt at han nu søger dig, du er det mest tryghedsgivende han kender (Og selvfølgelig er far også god nok, det er slet ikke det - forstå mig ret!).

Verden omkring jeres lille Emil ændrer sig på flere niveau i øjeblikket. For det første er der det med at mor ikke er til rådighed 24 timer i døgnet, men derudover er der også det, at Emil er begyndt at udvikle sig motorisk og verden omkring ham er stor. Han begynder at kunne bevæge sig rigtig meget rundt nu, men han har endnu ikke helt styrke til at følge efter dig og holde ...


Annonce

... dit tempo og derfor bliver han lidt mere pylret.

Igen drømmer han mere og temperamentet får frit løb. Det er netop temperamentet som nogle gange er med til at de kommer igang og lærer sig noget nyt. Det er dog rigtig dejligt at han er begyndt at sove bedre om natten:o) Det giver jo også mor lidt ekstra overskud:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er farligt det med at sammenligne børn og Emil er sikkert bare en lille lidt forsigtig dreng. Hvis han ikke hører til de børn som undersøger og farer ud i verden på egen hånd, så har han sikkert nogle andre forcer, måske er han så rigtig god til at sige lyde, måske vil det vise sig, at han er rigtig god til at læse andre børns signaler og derfor på sigt vil være god til at begå sig blandt andre børn. Lige nu har han bare behov for trygheden.

Når alt det er sagt, så må jeg dog også vende tilbage til begyndelsen af mit svar og sige at hvis du virkelig tænker at noget er galt, så gå til lægen. En mors bekymring skal altid tages alvorligt, Få ham lyttet på hjerte og lunger, få tjekket hans mandler, polypper, ører, diskuter muligheden for allergi eller hvad som helst, så I har udelukket alle muligheder. Jeg har jo svært ved at vide om han er sådan "almindeligt pylret" eller det er mere end som så:o)

Knus herfra. Og fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce