Brev:
Børn og seksualitet
Kære Helen
Jeg håber at du kan hjælpe mig med mit spørgsmål, om ikke andet måske fået afmystificeret "problemet".
Vi har en dejlig datter på 2 år og 10 måneder, som er en meget glad, men også bestemt lille dame. Hun går i vuggestue og skal om 14 dage starte i børnehave, som er udflytterdelen af den integrerede institution hun går i pt. Vuggestuepædagogerne er i fuld gang med at køre hende ind, ved at tage med i skovbørnehaven sammen med børnehaven, så hun oplever hverdagen deroppe engang i mellem inden hun skal starte.
Mit spørgsmål går ud på at min datter for ca. 2 måneder siden er begyndt at onanere. Det i sig selv synes jeg måske ikke er noget problem. Det der er i det er at hun kan have dage hvor hun gør det konstant både i vuggestuen og derhjemme.
Pædagogerne i vuggestuen siger at det skyldes som regel tre ting, når børn i min datters alder onanerer så påfaldende tit: manglende tryghed, stress eller kedsomhed.
Det er jo en lidt svær besked at få. Jeg mener bestemt ikke at hun er utryg, vi er en meget tæt knyttet lille familie, der laver stort set alt sammen, vi integrerer hende i alt det hun har lyst til (madlavning, havearbejde, mm.) og har, i hvert fald i hverdagen, meget faste rutiner hun kan forholde sig til.
Mht. stressen, er det selvfølgelig en individuel ting. Jeg synes ikke at vi forlanger for meget af hende. Vi arbejder begge to fuldtid, dog med meget fleksible arbejdstider, ...
... som vi altid indretter efter hende. Det er en sjældenhed, hvis hun bliver hentet i vuggestuen efter kl. 16:00. Derudover holder hun en fridag engang i mellem og vi holder hende altid hjemme, hvis én af os eller begge har fri eller ferie.
Derfor hælder jeg jo lidt til kedsomheden, måske fordi hun er den største på stuen og er ved at være børnehaveklar. Men det forklarer ikke hvorfor hun så gør det derhjemme også.
Hyppigheden er meget oppe og ned, nogle dage sker det ofte, andre dage overhovedet ikke. Dog skal det siges at hvis vi påtaler det, bliver hun sur og skælder ud. Jeg forsøger så at forklare hende at jeg synes at det er noget man kan gøre på sit værelse og måske ikke ude på terrassen eller i vuggestuen eller lign.
Kan årsagen måske være en helt anden end det pædagogerne foreslog? Er der grund til bekymring? Skal jeg afvente om der sker en ændring i forbindelse med børnehavestarten?
Det skal lige siges at hun gør det ved at lægge sig med et ben på hver side af f.eks sofaarmlænet. Så det er ikke fordi det er stødende for andre som sådan, men jeg synes bare at hun skal have at vide hvad man kan tillade sig i offentligheden.
Jeg synes ikke at vi sætter pres på hende som sådan, at det er en forbudt ting at gøre.
Jeg håber at du har et bud på hvad årsagen kunne være, eller om ikke andet kan fortælle mig om hvorvidt det er almindeligt eller der er grund til bekymring.
Mange hilsener
Hannah
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!