Annonce

Annonce

Brev:

Meget urolig nattesøvn 7½ mdr.


13. juni 2006

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Meget urolig nattesøvn 7½ mdr.

Kære sundhedsplejerske

Vi har en dejlig dreng på 7½ mdr, som den sidste måned er begyndt at vende sig rundt på maven om natten. Han bliver dybt ulykkelig og græder når det sker, og når vi går ind for at vende ham om på ryggen er han vågen og bliver enormt urolig. Han ligger og vender og drejer sig og kan slet ikke finde ro igen.

Vi har forsøgt at lade ham ligge selv og falde i søvn, men de fleste gange bliver han ked af det igen. Han kan vende sig om på maven op til 5 gange, før han falder i søvn igen. Derefter sover han måske et par timer - hvis vi er heldige - og så er det samme nummer igen. Vi har forsøgt at tage ham ind i vores egen seng, for at give ham den tryghed han helt sikkert spørger efter, men der ligger han ligeså uroligt.

Når vi lægger ham om aftenen vil han ikke sove og har aldrig ville det. Det tager op til 45 minutter at få ham til at sove, og sådan har det været siden han var 2 mdr. Inden da ville han slet ikke sove om natten, men sov gerne 7 timer i træk om dagen. I en lang periode, efter han fandt ud af hvad der var nat og dag, har han sovet så fint i 4-6 timer ad gangen, og kun vågnet for at få mad 2 gange hver nat. Men den holder ikke mere. Nu vil han kun have mad 1 gang mellem kl 03-05, men til gengæld vågner han op til 6 gange på maven, hvorefter det kan tage en halv time at få ham til at falde i søvn igen.

Vi prøver at blive inde hos ham, for at han ikke skal føle at vi forlader ham mens han er ked af det, men det gør bare at han vågner helt og tror at han skal lege. - Det på trods af at vi aldrig tænder lys, har øjenkontakt eller taler med ham. Vi vender ham om på ryggen, lægger en hånd på hans brystkasse eller nusser ham lidt i panden, hvis han græder. Går vi ud igen bliver han rigtig ked af det og så er der intet der virker.

Før i tiden kunne man de fleste gange give ham sutten og gå igen. Det accepterede han og lagde sig til at sove igen. Men nu bliver han altså rigtig ked af det og ...


Annonce

... kan ikke selv finde ro. Det bliver værre og værre, næsten for hver aften der går, og vi er nået dertil hvor min mand nærmest er rykket ind i stuen for at sove og August kommer over i vores seng, for at jeg også kan få lidt søvn. Den eneste måde han kan falde til ro på og ikke ligge og køre rundt i sengen, vende sig fra side til side, sparke med benene og slå med armene (dette er vel at mærke uden gråd, bare en enorm uro) er hvis jeg nærmest holder ham nede... hvis jeg holder hans arme og har en arm hen over brystet på ham slapper han af, men jeg bryder mig meget lidt om at gøre det, da det på mig virker lidt som om jeg fikserer mit barn!

Vi er dybt ulykkelige - og efterhånden lidt desperate - over at vores lille dreng ikke kan finde ro og jeg er begyndt at læse "Sov igennem uden gråd", for at finde en løsning. Men problemet lige nu er jo at han ikke selv falder i søvn, fordi han i refleks får vendt sig om på maven og ikke kan finde ud af at komme tilbage igen når han stadig halvvejs sover... Så er det meget godt med en plan om at han skal lære at falde i søvn af sig selv, men hvordan får vi ham lært at lade være med at vende sig til at begynde med?

I nat har han måske sovet sammenlagt 9 timer, de fleste sammen med far i vores seng, og jeg har ligget på sofaen. Vi forsøgte (som vi plejer) at lade ham ligge i sin egen seng da han vågnede anden gang, 4 timer efter at vi havde lagt ham, men det virkede ikke og efter en time gav vi op. Jeg sad ved ham og fik ham til at falde i søvn, men da jeg var gået gik der ca 3 minutter, så vågnede han igen og lavede samme nummer. Og det fortsatte som sagt i en time, indtil vi flyttede ham. Men på det tidspunkt var han så vågen at der gik ca 1½ time før han faldt rigtig i søvn hos far og derefter har han været vågen hver time indtil kl 8.

Nu har han lige sovet en halv time i sin barnevogn og jeg kan høre at han er vågen igen. Så jeg må hellere gå ned og hente ham.

Mange hilsener
Lotte

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce