Annonce

Annonce

Svar: Kost til 5 1/2 måneder gammel dreng


19. juni 2006

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Dejligt at vide at du har haft glæde af mine tidligere svar:o)

Det lyder fint at din dreng nu er igang med skemaden og han trives så godt med dette. Da han kan spise 1 dl eller mere, så synes jeg du skal øge ham i indtag, således at du tilbyder ham 1 dl 2 gange dagligt og når dette kører fint, så kan du overveje at øge ham til 3 gange dagligt. Det kan være der går 3-4 uger inden du kan gøre dette, det må tiden vise.

Det vil være godt at du bibeholder grøden om formiddagen og så begynder at give grøntsagsmos om aftenen. Det at han får både grød og mos sikrer ham variation af forskellige mineraler, vitaminer mv. men det er også med til at holde hans mave igang.

Det virker også godt for ham og hans mavefunktion, hvis du kan amme ham efter et skemåltid. Stille og roligt vil han lære at drikke lidt af kop og du må gerne tilbyde lidt vand sammen med skemaden, så på sigt vil det ikke længere være nødvendigt at give ham bryst efter et måltid, så kan han få vand eller mælk af kop.

Så længe han er under 9 mdr gammel, så har han fortsat behov for en del mælk og først efter 9 mdr´s alderen bør indtaget af komælk udgøre en større del end brystmælken. Du kan således tilbyde lidt sødmælk af en kop eller lade det indgå i madlavningen fra 6 mdr. men det skal være i meget små mængder, derfor er det kun rigtig godt at du ammer ham fortsat. Alternativet til din mælk vil være modermælkserstatning.

Din dreng vil fortsat have behov for amning flere gange i løbet af dagen, med den alder han har nu. Men man kan sige at han fra 6 mdr´s alderen ikke behøver mælk om natten mere. Det vil sige i ...


Annonce

... tidsrummet fra 24-06. Om dagen må du fortsat gerne amme og du må stole på at han selv har en naturlig evne til at regulere, så han får hvad han har behov for.

En plan for dagen med 2, evt. 3 måltider skemad kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød, evt. med lidt frugtmos spiser ca. 1 dl, vand af kop
Puttes til formiddagslur og ammes inden
Frokost: Evt. Grøntsagsmos ca. 1 dl, vand af kop
Puttes til middagslur og ammes inden
Eftermiddag: amning
Sen eftermiddag: sover lidt, evt. amning
Aften: Grøntsagsmos ca. 1 dl, vand af kop
Puttes til natten, Brystet før
Sen aften: Bryst
Nat: Evt. bryst

Fra 6 mdr´s alderen ændrer verden sig lidt. Her kan du begynde at sætte din dreng i høj stol, så han sidder med ved bordet, han kan få brødskorper og lignende i hånden at sidde med under opsyn og han begynder at spise mere familiemad, og således også kogt kød/fisk i grøntsagsmos.

Husk at han bør have jerndråber, hvis han ikke får modermælkserstatning og udelukkende ammes.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis I begge nyder amning og du gerne vil bibeholde amningen så gør du naturligvis dette. Det er kun godt. Ofte vil amningen trappe lidt ned i takt med at han spiser mere skemad og det går helt automatisk. Det du skal overveje er at han ikke begynder at trappe amningen op om natten, men hovedsageligt skal spise om dagen.

Når han bliver omkring 7 mdr, så vil han sandsynligvis kunne nøjes med amning 3-4 gange dagligt og når han er 9 mdr, så behøver han kun amning 2 gange dagligt, f.eks. morgen og til natten, når han skal puttes.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre og giver lidt overblik. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce