Svar: Mareridt hver nat, flere gange om natten
Kære Mor x 2
Det er sjældent at børn på 3år har så voldsomme mareridt, som du beskriver og jeg kan godt forstå at du ikke ved hvad du skal stille op.
Jeg kan fortælle dig lidt omkring mareridt, men ellers mener jeg faktisk at det er noget I skal søge hjælp til.
Drømme er jo en bearbejdelse af dagens oplevelser og når børn har mareridt, så er det ofte efter en skræmmende oplevelse, som barnet har haft i løbet af dagen. Det kan være noget som er sket i en leg, eller det kan være noget som barnet har hørt eller set i fjernsynet. Altså noget som på virker barnet på en eller anden måde.
Mareridt kan nogle gange være en reaktion på at barnet har svært ved at klare en eller anden situation. Det kan f.eks. godt være det at være blevet storesøster, på samme måde som oplevelser i skolen ved større børn også kan medføre mareridt. Mareridt kan medføre at barnet skriger eller taler usammenhængende i søvne. Barnet kan virke skræmt, men svært at vække, og bagefter husker barnet sjældent hvad drømmen drejede sig om. Det er derfor helt usædvanligt at din datter så flot beskriver hvad hun drømmer.
Det er meget vigtigt at ...
... I trøster og beroliger jeres datter, når hun vågner af sit mareridt. i skal reagere så hurtigt som muligt, tænde lyset, vise hende at manden ikke er der osv. Altså forsøge at holde hende til virkeligheden og forklare hende at "det bare var en drøm". Lad være med at snakke med hende om drømmen, lad være med at spørge ind til det, men prøv i stedet at snakke om noget andet og afled hendes tanker omkring drømmen.
Du har fuldstændig ret i at det er en lidt voldsom reaktion på at være blevet storesøster og da mareridtet tilsyneladende fortsætter og ikke bliver mindre, men faktisk fylder mere og mere hos jeres datter, så synes jeg det er vigtigt at I får noget hjælp.
Jeg vil derfor foreslå jer at I enten kontakter egen læge og beder om en samtale og alternativt, at I ringer til kommunen og beder om at komme til at tale med en børnepsykolog. Det er vigtigt at få talt med en, der kan hjælpe med at finde ud af problemet. Og børnepsykologer er jo uddannet til at finde ud af, hvad det er for mekanismer der går igang hos din datter og rådgive om hvordan I som forældre så støtter hende bedst.
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

