Brev:
9 mdr. og vil ikke sove

Hej Helen
Vi håber, at du kan hjælpe os med lidt råd vedr. Vores datter på 9 mdr. Vi har store problemer med at få hende til at sove.
Fra hun var 5 uger til hun var ca. 4 mdr. led hun af kolik og græd typisk 5-6 timer hver aften. I den periode var der slet ikke nogen fast rytme mht. hvornår hun faldt i søvn (og hvor). Der var det blot et spørgsmål om overlevelse for os alle. Siden da har hun sovet fornuftigt om dagen, men om aftenen har vi måttet sidde og vugge eller gå med hende, for at hun ville falde i søvn. I en længere periode kunne vi på den måde klare putningen på typisk ½-1 time – nogle gange længere, men nu er det blevet helt galt.
Det begyndte for alvor efter en ferie for 2½ uge siden. På ferien gik det som vanligt herhjemme, men dagen efter hjemkomsten fik hun for første gang en feberkrampe, hvor vi var indlagt natten over til observation. Siden har det været kaos både med at sove om dagen og komme i seng.
Inden ferien sov hun 2 gange om dagen (for- og eftermiddag) ca. 1½ - 2 timer ad gangen. Det gjorde hun også på ferien. Nu sover hun kun 30-45 min ad gangen, og det er meget svært at få hende til at sove. Når hun vågner, har vi prøvet at gå med hende for at se om hun kunne sove lidt mere, men hun nægter at overgive sig.
Resultatet er at hun er blevet pylret og tvær, og ikke rigtig er den helt glade pige med masser af overskud, som vi var vant til. Når vi er ude vil hun helst hænge på os, og andre børn bliver hurtigt for meget. Hun virker konstant træt og især sidst på dagen. Det giver en masse uro ved aftensmaden og omkring sengetid.
For at skabe ro inden hun skal i seng, har vi prøvet at lukke af for alt, der kan virke stimulerende og kun lave beroligende ting såsom at læse eller synge lidt. Alligevel går det galt.
Så snart der bliver sagt godnat, og vi går ind på hendes værelse, begynder det (hun har sovet på eget værelse, fra hun var 6 mdr. og det har ikke været noget problem hidtil). Det er hårdt at gå med et barn på 9 kg., så det kan vi ikke holde til mere. Vores sundhedsplejerske her derfor foreslået, at vi lægger hende i sengen og bliver siddende hos hende, til ...
... hun falder i søvn. Det sker bare ikke. Hun hidser sig mere og mere op, og til tider må hun bydes brystet for at falde ned – hun virker dog ikke sulten, men bruger det kun til trøst (bruger ikke sut).
Hun kan græde i op til 3 timer, selvom vi sidder med og hos hende. Har vi taget hende ud af værelset liver hun oftest op og vil lege. Hun vil bare ikke i seng! Det betyder, at hun tit først falder i søvn omkring 22.30-23. Dertil kommer, at hun også er begyndt at vågne om natten og have kriser, hvor hun har brug for at komme op og blive trøstet. Hun har ellers sovet igennem (omkring 10-11 timer) i ca. 1½ mdr. – nu sover hun kun ca. 9-10 timer og afbrudt.
Hvis hun endelig falder i søvn tidligt, så vågner hun i stedet 5-10 gange de næste par timer og skal trøstes.
Har du et råd til hvad vi kan gøre? Vi er ved at være godt slidte og savner at have lidt tid sammen og fritid om aftenen.
Mor er stadig på barsel og er også frustreret over som dagene går. Som det er nu vælter vi på hovedet i seng, så snart hun segner. Jeg har læst ”Sov igennem uden gråd”, men da vi har meget svært ved at få hende i den tilstand, hvor hun bliver rolig og træt, har jeg svært ved at gennemskue, hvordan vi kan bruge den. Har du hørt om erfaringer med at bruge den til et meget uroligt barn?
Vi er ikke til Godnat og sov godt-metoden. Vi synes ikke umiddelbart, at det virker rigtigt og efter den hårde tid med kolik, har især mor svært ved at tage gråd ret længe ad gangen.
Vi har flere gange forsøgt at skabe en rutine men uden held, for så snart hun opdager det er en del af det at skulle i seng, så er det som om hun reagere negativt på det.
Hun kan endnu ikke kravle, men bakker lidt rundt. Hun spiser fint – gerne 4-5 gange om dagen og ammes stadig morgen og aften. Hidtil har hun ikke haft brug for ekstra mad om aftenen, men vi har nogle gang tilbudt hende grød som supplement, da hun har virket mere sulten. Er det almindeligt at de fast har brug for en portion grød ovenpå aftensmaden, når de er 9 mdr.?
Vi glæder os til at høre din mening, da vi før har kunnet bruge dine råd.
Med venlig hilsen
Et par trætte forældre :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.