Svar: Meget afbrudt søvn 8 mdr.
Kære Kristine
Jeg synes det lyder som en rigtig god idé at du begynder at prøve med lidt mere fast føde til din datter. Hun er nu 8 mdr gammel og derfor i stand til at tygge maden og da hun samtidig er blevet ammet så meget som hun er, så burde hendes kæbefunktion være rigtig god:o) Så fastere føde og dermed mere mættende føde burde være vejen frem.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Evt. grød eller bryst. Bryst om morgenen kan være en dejlig måde at vågne på
Formiddag: Grød med frugt. Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød mv. Altså de lidt grovere grødtyper. Mælk eller vand af kop.
Frokost: Prøv med lidt rugbrødshapsere med smørbart pålæg med giv også grøntsagsmos med kød/fisk ved siden af. Mælk eller vand af kop.
Eftermiddag: ½ bolle med smør, lidt frugt eller bær. Mælk, vand evt. bryst.
Aften: Mere af den mad som du spiser, f.eks. pastaskruer med kødsovs, ris, frikadeller (indmaden), grøntsager i stykker med smørsovs, fisk lavet i ovn osv. Lidt frugtmos som dessert. Mælk eller vand af kop.
Sen aften: Bryst og puttes til natten
Det er rigtigt at din datter fortsat har brug for modermælk. Men ernæringsmæssigt behøver hun det ikke længere om natten og det er vigtigt at hendes mælkeindtag i ...
... løbet af dagen også bliver nedsat nu, med den alder hun har, så hun får plads til mere ernæringsrigtig mad og nu begynder at spise mere "familiemad".
I følge sundhedsstyrelsen er overgangsperioden slut ved 9 mdr´s alderen. Så det er nu ved de 8 mdr at du rigtig skal begynde at introducere mere af den mad du selv spiser.
Hvis du ammer f.eks. morgen, eftermiddag og aften, så sikrer du din datter nok mælk og hun kan få vand til måltiderne og indimellem. Hvis du giver hende modermælkserstatning af kop og kommer dette i og på hendes mad, så vil det også være okay. Igen skal du så sikre dig at hendes mælkeindtag ikke bliver alt for stort, da det tager pladsen op for rigtig mad. Det er således rigtig godt at amme ved siden af - men alt med måde:o)
Det er super fint at du allerede nu kan se en ændring i Annas sovemønster fordi du kører efter Elizabeth Pantleys principper. Bliv endelig ved med det. Super!
SÅ mit umiddelbare råd er at du fortsætter de gode principper omkring "søvn uden gråd" og at du begynder at tilbyde mere mad både hvad angår mængde og variation. Mere familiemad og mere mættende grødtyper samt grøntsagsmos med kød/fisk, pastaskruer mv. Og så nedsætter amningerne.
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

