Brev:
Renlig, men også om natten?

Kære Helen
Min datter som fylder 3 til september har nu i ca. 1 uges tid været 100% renlig om dagen. Hun har haft et enkelt uheld i sidste weekend, efter en lang dag på stranden, hvorefter hun var træt og tvær, og der kunne jeg mærke at hun godt nok blev sur på sig selv. Men ellers ingen uheld overhovedet.
Nu er det sådan at hun faktisk selv har besluttet at smide bleen helt. Tiden optil havde vi gjort sådan at hun ikke havde ble på når vi var hjemme, men ellers på indkøbsture eller vuggestuen eller lign. fik hun en ble på.
En morgen annoncerede hun så at hun ikke skulle have ble på i vuggestuen, og det fik hun lov til. Jeg afleverede hende i vuggestuen uden ble, men til gengæld med 4 sæt skifttøj, som dog aldrig blev brugt.
Det lader altså til at hun har taget en beslutning og holder ved den. Hun sætter en ære i at det ikke skal gå galt og selv efter hendes børnehavestart i mandags har der ikke været uheld og hun bruger toilettet derude selv uden at fortælle til de voksne at hun skal.
Så langt så godt. Beslutsomheden er jo nu engang 110% når sådan en bestemt lille dame har sat sig noget i hovedet og derfor gik der ikke langt før hun heller ikke vil have ble på om ...
... natten.
Og der må jeg altså sige at det er jeg ikke helt tryg ved. Nogle gange er hendes ble tør om morgenen, nogle gange er den ikke. De sidste tre aftener har der været så meget ballade i forbindelse med at jeg har villet give hende en ble på, at hun fik lov til at gå i seng uden.
1. aften tog jeg hende op 22:30 og sat hende sovende på potten, og rigtig nok efter et lille minuts tid, tissede hun og jeg lagde hende tilbage i sengen uden ble. De næste to aftener var der dog ikke gevinst kl. 22:30, så jeg listede en ble på hende med det resultat at hun selvfølgelig var stiktosse næste morgen, hvilket jeg jo et eller andet sted udmærket godt kan forstå.
Det skal siges at den ene nat var bleen våd og her til morgen var den tør.
Hvad gør vi, hvad er proceduren for at smide den natble, når nu det tydeligvis er det hun gerne vil?
Er der noget vil skal være opmærksomme på? Jeg ved godt at vi nok ikke kommer udenom uheld, men jeg vil selvfølgelig gerne minimere det så meget som muligt.
Eller skal jeg måske overtale hende til at vente lidt. Der sker jo mange ting i hendes liv lige nu, børnehavestart, renlighed om dagen...
Jeg ser frem til dit svar.
Mange hilsener
Hannah
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.