Svar: Vækst og udvikling, adopteret pige
Kære forældre
Adopterede børn er på mange måder meget sårbare børn og som du også selv er inde på, så "har I haft meget at se til" og det er bestemt ikke altid en nem opgave at blive forældre til en så dejlig lille pige, som I har fået.
Jeg kan godt forstå at I er bekymrede for jeres datters udvikling og trivsel og jeg synes jeres bekymring er helt relevant.
Min umiddelbare tanke er at I bør få hjælp til og rådgivning til, hvordan I kan støtte jeres datter til en normaliseret spisning og dermed også en normaliseret vægtøgning. Det at jeres datter har svært ved at spise, kan godt tolkes som en reaktion på alt det hun har været igennem i sit unge liv og det er derfor et udtryk for hendes måske manglende evne til at mestre indre og ydre konflikter - i hvert fald i en eller anden grad.
Det er dog noget, som mange andre end jeg er eksperter i at vurdere og det kræver også at man møder jeres datter og jer forældre, hvis I skal rådgives og vejledes bedst muligt.
Men når det er sagt, så er der naturligvis forskellig måde at energi- og proteinberige hendes kost på. Både fedt og protein har vist sig at være af afgørende betydning for barnets vækst og udvikling. Og det er disse principper man bla. arbejder efter, når man taler om for tidlig fødte børn, som jo ofte kan have lidt af de samme spiseproblemer som jeres datter.
For det første er det vigtigt med små hyppige måltider. I skal derfor prøve ikke at fokusere på mængden, men mere på at tilbyde hende lidt og tit.
I bør give hende de lidt federe mælkeprodukter, som sødmælk og også sødmælksyoghurt, fede ost, smøreost og lignende. Modermælkserstatning er også en udmærket idé. Man kan få speciel ...
... modermælkserstatning til for tidligt fødte børn, som indeholder langkædede flerumættede fedtsyrer, hvilket man ved har betydning for børnenes vækst og derfor kan I tale med lægen om, hvorvidt dette kunne være relevant for jeres datter. Jeg ved desværre ikke om det vil være relevant at bruge denne form for erstatning til så gammel en pige som jeres. Men nu ved I at det findes.
En anden måde at give hende langkædede flerumættede fedtsyrer er gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller sildemad kunne være en mulighed og jeg ved fra andre familier at netop de kinesiske børn ofte godt kan lide marinerede sild (?!) så det er et forsøg værd.
Protein finde jo især i kød, indmad og lignende. Man bruger også at tilsætte ekstra protein til for tidlig fødte børns mælk, men igen ved jeg ikke om det er relevant for en pige på jeres datters alder.
Men i stedet kan I give hende proteindrik. Det kan I købe på apoteket eller I kan lave det selv.
Opskrift på proteindrik:
1 spsk. kvark 5%
4 spsk. frugt/bær
1/2 spsk. sukker
1/2 dl. piskefløde
3 dl. kærnemælk
I stedet for frugt kan bruges juice og i stedet for piskefløde kan bruges 2 pasteuriserede æg.
Kvark, frugten/juice og lidt af kærnemælken blendes og sies. Herefter tilsættes resten af ingredienserne og drikken piskes godt. Serveres kold.
Jeg tænker at det ville være en rigtig god idé, hvis I kunne få en aftale med en diætist, som kunne sammensætte en energi og proteinrigtig kost for jeres datter. Samtidig kunne I også bede om en henvisning til sygehuset mhp at få en vurdering af en læge der.
Jeg håber meget at ovenstående hjælper jeg lidt videre og ønsker jer rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

