Brev:
Overgangskost - 7 mdr.

Hej Helen
Så er jeg på banen igen ;-) Denne gang gælder det dog heldigvis ikke søvn. Det lader nemlig til, at min datter endelig har fundet ud af, at det faktisk er meget rart med en lille lur - i hvert fald tager hun nu i hvert fald én god lur af 1½ - 2 timers varighed om dagen og 2 mindre lure af 30-45 minutters varighed. Det er skønt for både hende og mig :-)
Denne gang handler mit spørgsmål om overgangskost. Som du måske kan huske, har min datter aldrig været den store spiser.... Selv det at få mælk i hende (hun får MME) kan være et problem. Vægtmæssigt ligger hun pt omkring 6.5 kg. og hun er 70 cm. lang.
Jeg har på min sundhedsplejerskes anbefaling været igang med overgangskost siden hun var 4½ md. gammel - og nu bliver hun 7 mdr. om 3 dage. Det er i en kort periode på 1 uges tid lykkedes mig at få hende til at spise pænt (risgrød), men de sidste 3 uger er måltiderne endt i skrig og skrål. Hun NÆGTER simpelthen at spise. Det eneste hun vil, er MME - og den skal komme ud ...
... af en flaske. Kop nægter hun også - hun kniber simpelthen munden i. Vi har forsøgt alle slags grød/mos/frugtmos og forskellige former for glas/kopper/tudekopper.
Hun er ellers levende interesseret i, hvad min mand og jeg spiser og drikker. Men når hun får smagsprøver eller jeg tilbyder hende mit glas, spytter hun det straks ud og glasset afvises...... Jeg har også forsøgt bondebrød med leverpostej som små hapsere, men dem ville hun hellere nulre mellem fingrene end spise.
Min SP's eneste råd til mig er at forsøge at drysse sukker på grøden - et råd jeg ikke synes særlig godt om og heller ikke tror vil virke. Selv meget sød frugt afviser hun og grøden har jeg forsøgsvis kommet vanillesukker i for at se, om det ville hjælpe.
Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er ved at være træt af at forsøge uden held.... 2½ måned er lang tid, og jeg laver (og køber!) mad, som jeg kan smide direkte i skraldespanden.
Har du et godt råd til, hvad jeg kan forsøge?
Mange hilsner, Philippas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.