Svar: Svært ved at falde til ro om aftenen
Kære Lotte
Du er ikke den eneste, som synes det er rigtig svært at få de små til at sove i øjeblikket. Der er ingen tvivl om at alderen, varmen, lyset osv. har betydning.
Hvis du kan få Marie til at sove ved at køre hende i barnvogn i 5 minutter, så synes jeg det lyder rigtig godt. Netop det at tage hende ud og dermed få hende lidt på afstand af alt det hun gerne vil følge med i, kan være et stort plus for at hun finder roen.
Men du er naturligvis bange for om hun nu får en vane med at skulle køres i søvn? Og det er helt oplagt også at være opmærksom på dette. Handler det derfor om at hun falder i søvn i løbet af 5 minutter, så fred være med det, men begynder hun at skulle sætte tiden op, så det pludselig er 30 minutter eller mere, så duer det ikke. I stedet må du så prøve at putte hende. Trække vognen lidt frem og tilbage, gå et par minutter og komme tilbage igen.
Det samme indendøre. Putte ...
... hende og gå, men hele tiden komme tilbage, så hun ved du er der og hun ikke er forladt.
Hvis du er opmærksom på at du fortsat er "den styrende", hvis du forstår hvad jeg mener, så er jeg ret sikker på at det er en overgang og tiden arbejder for jer. Og et skulderklap får du, fordi man jo nogle gange er nødt til at gå med børnene for at få roen til at brede sig i dem. Så når der sker meget indendøre, ja så er det en god idé:o)
Du skal naturligvis være opmærksom på at hun fortsat får nok at spise. Når man er 6 mdr gammel, så har man godt af at få lidt mere varieret mad og hun må gerne begynde med lidt mere af det I andre får. Gerne sidde med ved bordet i høj stol, spise kogt kød/fisk i grøntsagsmos osv. Så måske skal du også tænke lidt over mad og væskeindtag i håb om at hun bliver mættet på en anden måde og dermed sover bedre.
Håber dette var svar nok, ellers regner jeg med at høre fra dig igen:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

