Brev:
13 måneder - madopdragelse
Kære Helen
Min lille Emil har det godt og er begyndt at gå. Vil dog helst gå rundt, mens han holder i hånd. Han er også begyndt at sige nogle få ord, og har efterhånden et helt arsenal af dyrelyde, han kan sige. Så han udvikler sig rigtig, rigtig meget for tiden og det er sjovt at se hans lille finurlige, glade personlighed.
Men - der er jo også små men'er ved den udvikling, for som så mange andre små børn i den alder, så har han jo efterhånden en del temperament og kan være en lidt strid banan. Egentlig er han til at "forhandle" med på de fleste områder. Nogle nej'er skal siges en del gange og accepteres så. Andre nej'er accepteres absolut ikke og udløser råbe/skrige-protest. Men så "laver vi bare noget andet", og så går det hurtigt over. Så det er OK.
Det eneste punkt, hvor han virkelig er en rigtig bølle er omkring maden. Han har altid haft svingende appetit, og sådan er det jo, men nu er virkelig blevet bevidst om, hvad han kan lide og ikke kan lide. Han ved, hvad man kan få - og nogle gange er det jo bedre end det man får, og så er helvede løs!
For det han ikke vil have, smider han bare med fuldt overlæg ned på gulvet, mens han kigger provokerende på mig - selvom jeg ved, han er hamrende sulten. Og det synes jeg ikke er OK. Man smider ikke mad på gulvet. Han får derudover også hys-flip og rejser sig op i stolen og råber, hvis menuen ikke passer herren.
Og han vil spise selv - også selvom det ikke er så heldigt og meget ender på tøjet. Hvis jeg hjælper får han flip og smider gaflen på gulvet. I det hele taget ender en del på gulvet, og nogle måltider bliver på den måde ret stressende.
Jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, og hvor og hvornår jeg skal sætte grænsen for mad-legeri og ...
... middagstyranni.
Jeg ville jo helst have hyggelige måltider, og det kan jeg få ved at servere de ting, han kan lide. På den anden side kan barnet jo ikke KUN leve af risengrød, avocado, nutana-kroketter, pølser og appelsiner (for nu at nævne nogle favoritter). Men han er bare blevet så skeptisk over for nyt, og han vil ofte bare ikke spise det. Jeg ved, det hører alderen til - men hvordan skal jeg tackle det?
Skal jeg sige "Slut med aftensmad, ned på gulvet og lege!", når han smider med maden? Eller skal jeg lade ham smide det og sige "synd for dig, der røg den del af din aftensmad. Så må du nøjes med det, der er tilbage"? ... Eller tror du det er bedre bare at servere det, han kan lide sammen med lidt nyt hist og her, og så vente på, at han fatter interesse for andre ting også?
Jeg er nemlig lidt i tvivl om, om han er for lille til at forstå det gode gamle princip med, at hvis man ikke spiser det, der kommer på bordet, så får man ikke andet - eller om det hele så bare vil blive endnu mere anspændt omkring måltiderne på sigt, fordi der jo unægteligt vil opstå en del konfrontationer. Han er jo sulten - men bare så skide stædig!
Jeg vil også gerne høre dit bud på, hvor meget af spiseriet jeg skal overlade til ham selv. Han kan jo delvist spise med både ske og gaffel forstået sådan, at ting der hænger fast på skeen kommer ind. Gaffel er han rigtig god til, men ikke altid så god til at ramme og "gafle" stykkerne. Måske hvis han bliver overladt helt til sig selv, bliver det bedre?
Sidste spørgsmål: Er det noget med, at man skal tage bøjlen af trip trap-stolen, når barnet kan rejse sig op i den? Har hørt, at de ellers kan falde ud og brække benene!
Håber du nyder det gode vejr!
Venlig hilsen
Emils Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.