Annonce

Annonce

Svar: Hårde ord


10. juli 2006

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når du oplever at din søn afviser dig. Det gør ondt i alle forældre, for børn er jo ens kæreste eje og man ønsker dem jo det bedste og man ønsker også at de ved at man er der for dem.

Jeg er slet ikke i tvivl om at din dreng ved at du er der for ham. Han føler sig tryg ved dig og han er knyttet til dig, selvom du føler han er mere knyttet til far. Det er klart at din dreng ikke vælger far i nogen ond mening og du kan også sagtens sige til dig selv flere gange at dette er naturligt i forhold til hans udvikling; men en ting er jo hvad man kan tænke med hovedet, noget andet er hvad man føler i hjertet og der er ikke altid sammenhæng i disse to ting. Hvad der er fornuft og hvad der er følelser kan altså være vidt forskelligt.

Jeg kan fornemme at du leder efter en grund og umiddelbart så tænker jeg at det jo lyder logisk nok, det du tænker omkring fars forstærkede rolle, da I fik lillesøster. Men samtidig tænker jeg også at der er en forskel og det handler om køn. Din dreng har brug for sin far, han spejler sig i faderrollen og derfor kan far give ham noget andet end du kan. På samme måde giver du jeres datter noget, som far ikke kan.

Der er forskel på piger og drenge og man diskuterer meget hvad skyldes kultur, altså måden vi opdrager på, og hvad der er medfødt, genetisk bestemt. Umiddelbart tænker jeg at begge dele spiller ind og det er derfor vigtigt at du både tænker over hvordan du kan have en rolle i forhold til at være mor til en dreng, og hvordan du samtidig kan accepterer at han har brug for far på en anden måde, ...


Annonce

... netop fordi de to har samme køn. Det handler altså ikke kun om at du "gør noget forkert" eller skal gøre noget anderledes, men ligeså meget om at du accepterer at far og du har forskellige roller.

Når det er sagt, så tror jeg også din dreng godt ved at han "rammer" noget i dig, når han siger til dig at han foretrækker far. Han prøver dig lidt af og vil se din reaktion. Ikke for at være ond og ikke fordi han er udspekuleret, men fordi han også har en alder, hvor han øver sig i at finde ud af hvordan man verbalt kan påvirke andre mennesker. Sproget og det at kunne kommunikere er jo en stor del af hans liv nu.

Jeg tænker derfor at det er meget vigtigt at du med ord fortæller ham at du forstå ham og godt ved at han gerne vil have far. Samtidig må du også gerne fortælle ham at du gerne vil have ham og at du synes det er så dejligt, hvis I to kunne lave noget sammen. Du synes det er dejligt at have en dreng!


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Der er således intet i vejen for at du bekræfter ham, når han siger at han savner far: "ja, jeg savner også far, jeg synes også det er dejligt, når far er hjemme" og at du fortæller ham, hvad du gerne vil "jeg vil så gerne hente dig, jeg har savnet dig" eller hvad det nu kunne være.

Nogle dage vil du kunne gøre det og overskuddet er der, andre dage så går det ikke, men så fred være med det. Det er ikke pinligt at andre hører at jeres børn er glade for deres far, det sætter ikke dig i et dårligt lys. Det må du prøve at glemme:o) Når man er så meget om sine børn, som du lyder til at være og når man vil sine børn så gerne, så er man en god mor!

Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce