Svar: Natflaske og væske - 9 mdr.
Kære Maria
Med hensyn til at "sove igennem" så må man skelne imellem børns alder og således stille forskellige krav alt efter om barnet er f.eks. 6 eller 9 mdr gammel.
Samtidig må man se på, om der er forskellige ting der gør sig gældende, altså grunde til at barnet ikke sover hele natten. Det kan ud over alder også handle om madindtag, drømme, utryghed, vanebetinget afbrudt søvn og også andre ting. Det er derfor ikke, efter min mening, muligt at sige at præcist sådan og sådan er det eller skal det være, da der er mange faktorer som spiller ind.
I forhold til din datter, så synes jeg det er rigtig godt at du er stoppet med amning. Mindre godt er det så at du fortsat giver en del mælk, nu bare på flaske. Det er korrekt at din datter har behov for væske og især fordi det er så varmt, men her bør hun få vand. Den mængde mælk hun tilbydes tager pladsen op for den egentlige mad og derfor bør du nedsætte hendes mælkindtag. På den måde vil hun få plads til den rigtige mad, som så vil mætte hende mere og dermed på sigt også få hende til at sove bedre.
Som en overgang, kunne det være rart for din datter at bibeholde flasken, når hun bliver puttet til natten. Derudover kan du give hende en flaske mere, når du selv går i seng. så er du sikker på at ...
... hun ikke er sulten om natten. Vågner hun om natten, så kan hun tilbydes vand, ikke mælk. Natten går således fra sen aften, når du selv går i seng (22-23) til næste morgen, når du synes det er rimeligt - f.eks. kl. 7.
I takt med at mælken bliver fjernet om natten, så vil hun være mere sulten om morgenen, kunne spise mere i løbet af dagen og vil kunne nøjes med flasken når hun bliver puttet. Flasken kl 22 vil du så kunne springe over og hun vil sove natten igennem, som din sundhedsplejerske også har sagt. Igen med tilbud om vand, hvis hun vågner og er tørstig.
Din datter må godt beholde flaske morgen og til natten. Det er en dejlig måde at vågne op på og dejligt at sige godnat. Men i løbet af dagen bør hun vænnes til at tage sit behov på en kop. Kommer hun i væskemangel må hun få en flaske midt på dagen, evt. med vand.
Det er svært at sætte præcist antal ml på din datters væskebehov, men hun bør få en del og må meget gerne få 1½ liter væske. Heraf 2 flasker mælk, resten vand.
Din datter må således gerne få flaske. Hun er kun 9 mdr gammel og således fortsat en lille pige, så det kommer med tiden. Først omkring 1 års alderen kan du tage flaskerne helt væk.
Håber dette skaber lidt overblik og hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

