Annonce

Annonce

Brev:

Mælkebehov, 8 mdr.


12. juli 2006

Alder:
8 mdr.

Mælkebehov, 8 mdr.

Kære Sundhedsplejerske

Jeg har et par spørgsmål angående min søns, Oscars, mælkeindtag. Han er gennem de ca. sidste 3 uger gradvist holdt op med at ville have bryst om dagen. I dag er første dag, hvor han intet har fået. Men han drikker stadig en del om natten (inklusive sen aften og tidlig morgen), måske ca. 2 fulde måltider samt en del tørstslukkere/hyggetåre.

Op til 6½ måned fik han udelukkende modermælk, og fra 6½ måned op til nu, hvor han er nøjagtig 8 måneder, har han fået modermælk + ca. 50 ml sødmælk om dagen. I går var jeg ved børnelægen med Oscar, og hun blev meget forbavset over, at jeg giver ham komælk, da hun mener, at han ikke må få dette, før han er 1 år - og endda helst først efter 18 måneder!

Hvad mener du om dette? Kan jeg mon have skadet ham?

Nå, men nu har jeg købt erstatningsmælk. NAN 2, H. A. - er det en god mælk til min søn, som er disponeret for allergi? og vil helt holde op med at give komælk, til han er 1 år ,vel ikke 18 måneder, eller hvad!?.

Jeg synes også, at erstatning er en god ide, da Oscar som sagt ikke rigtig får bryst om dagen mere, men jeg er i tvivl om, hvor meget jeg skal give ham. Jeg vil i morgen lave 200 ml erstatning og så satse på, at han får de sidste 200 fra brystet, men det kan jeg jo ikke vide, om han gør.

Jeg må sige, at i dag, hvor jeg ikke har ammet ham siden kl 6 i morges, føler jeg her i skrivende stund kl 21 ingen mælkefylde i brystet overhovedet. Så jeg ved ikke, om han får ...


Annonce

... 200 ml i nat - om der er 200 ml til ham. Jeg har aldrig haft problemer med for lidt mælk... Det skal siges, at han spiser helt pænt (mellem 1 til 2 dl) 4 gange om dagen og drikker vand + lidt komælk af kop. Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre, da han ikke tager sutteflaske - jeg kan selvfølgelig give de 200 ml i kop samt i maden, men han spiser jo ikke altid op, og når han drikker af kop, så spilder han selvfølgelig også.

Jeg er faktisk lidt "på herrens mark" - hvordan får jeg bedst dækket Oscars mælkebehov?

I øjeblikket får han som sagt stort set al sin mælk om natten, hvilket er lidt belastende for mig, men jo også afbryder hans søvn. Jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange han er vågen i løbet af en nat for lige at få en tår mælk - måske helt op til 5 gange. Jeg tøver dog med at forsøge at skære ned på hans natlige fest, da han 1) jo ikke rigtig vil drikke om dagen, 2) kun er nogenlunde god til at drikke af kop, 3) har godt af modermælk og 4) måske er meget tørstig pga varmen her i Luxembourg.

Hvad synes du, jeg skal gøre?

Skal jeg 1) alligevel stoppe nattespiseriet og satse på, at han så får mere lyst til bryst om dagen, 2) stoppe nattespiseriet og acceptere, at det er slut med bryst (jeg ved ikke, hvordan jeg skal få 400 ml erstatning i ham om dagen uden sutteflaske) eller 3) fortsætte med at amme om natten og supplere med erstatning om dagen? Eller noget helt fjerde?

Håber, du kan hjælpe mig!

Med venlig hilsen
Heidi

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce