Svar: Støtter forkert på fødderne
Kære Elias´ mor
For at begynde med det sidste først, så fortsætter I bare med laktulose. Det er så vigtigt at holde børnenes maver igang og får de forstoppelse, så spiser de heller ikke og så trives de ikke som de skal. Så fortsæt som nu og så prøv en gang imellem at justere lidt i mængden for at se om det giver en ændring.
Jeg ved godt at børn elsker hoppegynger og de elsker gåstole, men jeg kan desværre ikke anbefale nogle af delene! Det har været fremme at drengebørn kan blive sterile af at bruge hoppe gynge, men om der er belæg for denne påstand ved jeg desværre ikke. Tilgengæld så skulle det være bevist at en hoppegynge belaster barnets ryg. Når barnet rammer gulvet og støder fra med fødderne er de stød som forplanter sig fra fødderne og op igennem kroppen en for stor belastning.
Samtidig får børn får ikke bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Alternativ til en hoppegynge kan være en babygynge, hvor barnet gynger frem og tilbage. Det er bedre:)
Med hensyn til gåstol så frarådes dette også. At børn netop er meget glade for den medfører en risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Det at være på gulvet er bedre for barnets motoriske udvikling og hvis barnet sidder i gåstol er der en risiko for at det vigtige krybe-kravlestadie springes over.
Derudover vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting ...
... hænger sammen. Der er f.eks forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv kravler rundt, falder og skal op igen. Det har også betydning for barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får i gåstolen.
Ved at være på gulvet, rulle og krybe,- kæmpe sig rundt, styrkes barnets muskler og de bliver stærke. Ved at blive placeret i en stol, vil der være noget der holder ham og han vil ikke styrke ryggen.
Til sidst kan nævnes at en del af de børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, ofte fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. At lære at gå på tæer er uhensigtsmæssigt, når barnet skal til at gå rigtigt uden stolen til at holde sig.
Og sammenholdt med jeres øvrige spørgsmål om at jeres dreng krummer sine tæer, så synes jeg ikke han skal i gåstol.
Der er børn som jeres dreng, som har rigtig svært ved at komme ned på flad fod, sådan som vi forstår at man skal gå rigtigt. Jeg tænker at det her ville være relevant at få fat i en børne fysioterapeut, som kan lave nogle øvelser og vise jer, nogle øvelser I kan lave med Elias. Måske er der en børne fysioterapeut i kommunen hvor I bor, som I kunne kontakte.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

