Svar: Stadig soveproblemer 5 år
Kære Mor27
Nu er jeg jo ikke børnepsykolog og det er svært for mig at gennemskue helt hvad der foregår. Der er dog ikke noget usædvanligt i at børn i perioder har svært ved at falde i søvn om natten - også når de er 5 år:)
Jeg kan se ud af dit brev, at du og hendes biologiske far ikke bor sammen og at problemerne er tiltaget efter en weekend hos far. Har du en idé om hvad det handler om?
Det lyder som om at der sker mange ting i din datters liv. Både det at hun skal forholde sig til at bo to steder, men også det at I er flyttet og hun derfor skal forholde sig til at sove i et nyt hus, som hun er utryg ved.
Det lyder som om at I er meget opmærksomme og prøver at støtte hende på bedste måde. For at sove godt og roligt og turde lægge sig til at sove, så skal der dog være stabilitet i ens liv. Ingen sover godt, hvis de føler sig utrygge.
Jeg ved fra dit tidligere brev at din datter gentagne gange giver udtryk for at hun er bange for at miste dig og gerne vil have bekræftet at du elsker hende, på ...
... samme måde som hun gerne fortæller dig at hun elsker dig. Hun har brug for at vide at du er der for hende hele tiden, at du ikke forlader hende. Måske ligger der noget dybere i det. F.eks. at du og hendes far ikke er sammen, når I kan gå fra hinanden, kan du så også gå fra hende - når hun er hos far, så er du der ikke - du lover at være der hele tiden, men der er du ikke? Det er bare gætteri og tanker, men måske skal grunden findes her.
Hvorvidt det stikker dybere end som så, synes jeg du skal overveje at tale med en børnepsykolog om. Her kan du også få nogle retningslinier for, hvordan du kan reagere mest hensigtsmæssigt i forhold til din datter.
Der er i kommunen en Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) som tilbyder rådgivning omkring børn og unge mellem 0-18 år. Hvis du går ind under kommunens hjemmeside kan du finde telefonnumre og ringe. I første omgang kan det jo være telefonisk rådgivning og så kan I sammen finde ud af om andet er nødvendigt.
Rigtig meget held og lykke til jer allesammen fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

