Svar: Pasning, afføring og mme
Kære Nela
Det lyder ganske fornuftigt at forsøge at give din dreng lidt erstatning for at se om det kan mætte ham lidt. Han lyder til at spise godt og tit hos dig, men der er jo også brug for lidt pauser ind imellem. Det vil også være fint at give ham det på en flaske, da han jo ikke er så gammel.
Det vil nogle gange være sådan at man har størst effekt ved at tilbyde flaske efter en amning, altså for at give din dreng større mæthed og dermed hjælpe ham til så at sove en længere lur. Nogle børn kan dog ikke spise al den mad og vil så gylpe mælken op og så er der jo ingen effekt:o)
Derfor kan du vælge at lade flasken udgøre en amning. Da du ammer så hyppigt som du gør er det minimalt hvor meget det vil kunne nedsætte din mælkemængde med en enkelt flaske eller to i løbet af en dag.
Som regel har man mest mælk i løbet af morgenen og formiddagen og mindre sidst på dagen. Derfor har mange gavn af at give en flaske til natten, da barnet så sover et lidt længere stræk her, hvor man også selv trænger til hvile.
Du kan derfor prøve med flaske, som det passer ind i jeres dagligdag og ud fra ovenstående overvejelser.
Med hensyn til når du skal på arbejde, så vil det jo for det første være en stor hjælp hvis din dreng vil drikke en flaske med mme. Det vil være genkendeligt og rart for ham og bestemt også mest rart for farmor. I øvrigt er det rigtig dejligt at farmor gerne vil passe ham. Det kan de begge få stor glæde af:o)
Naturligvis har du svært ved at skulle aflevere ham, men der er lang tid til - 3 mdr. og der sker rigtig meget på den tid. Tænk på at han på det tidspunkt vil være rigtig godt igang med skemaden, kan sidde i høj stol, sover kun 2 gange dagligt osv. Det skal nok gå og det skal nok blive godt.
Nu ved jeg ikke hvad du laver eller hvordan dine arbejdstider er, men det er jo lige før at de 4 timer du taler om kan passes ind i forhold til hans middaglur. Så kan han vinke farvel til dig, få noget at spise, blive puttet af farmor og når han vågner, så kommer mor hjem igen. Det ...
... lyder da rigtig godt! :o)
Det vil være godt hvis farmor kan prøve at indføre lidt af de samme rutiner som I har, når hun skal passe ham. Så der på den måde er lidt genkendelighed. Det kan være både i forhold til hvordan du skifter, giver ham mad, putter ham, trøster ham osv. Ingen er som mor, det er klart, men farmor kan godt prøve at efterligne lidt.
Samtidig er det, som du selv er inde på rigtig vigtigt at de to kender hinanden, når hun skal passe ham. Så lad dem mødes lidt mere op til at du skal begynde arbejde, så hun ikke virker fremmed. Og ellers så må du tro på at farmor kun vil ham det bedste - han er ganske givet hendes et og alt og hun vil elske at passe ham, tænk at få lov!
En sutteklud bruger børn forskelligt. Nogle lægger den over hovedet for at "blive skærmet" for indtryk og finde roen. Andre sutter på snippen af den og atter andre bruger snippen til at køre rundt i hovedet. Netop det at køre en "snip" rundt i hovedet finder mange børn beroligende. Du kunne måske godt prøve at introducere en sutteklud, da han ikke bruger sut. En sådan klud kunne være dejlig for ham at have, når han skal passes ude.
Med hensyn til afføring, så kan dette godt skifte lidt både i farve og i konsistens og det sker at børn har afføring helt op i nakken:o) Det behøver således ikke være unormalt, men kan hænge lidt sammen med det varme vejr vi har i øjeblikket og måske noget af det du har spist. Har du f.eks. spist flere ærter, jordbær og kirsebær end du plejer?
Umiddelbart tænker jeg ikke at det handler om diarré men mere om lidt almindelig løs mave pga af varmen eller noget du har spist. Så længe han er upåvirket af det, er det uden betydning. Hvis du oplever at han bliver rød i numsen af det, så kan du evt. smøre ham med lidt babysalve, som er lidt vaseline agtigt. Det kan lægge en hinde, som virker som en barriere og modvirker at syren fra afføringen ikke trækker ind i huden. Altså på den måde virke lidt forebyggende.
Håber jeg kom igennem det hele. Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Børnevaccinationsprogram
I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:
3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1
5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2
12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3
15 mdr.: MFR 1
4 år.: MFR 2
5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

