Brev:
Selvstændighedsalderen 2 1/2 år

Hej,
Vi har en meget velfungerende datter, Sophie på næsten 2 1/2. Hun er fra 14. juli 2001. Hun har et meget godt sprog og er god til at forklare hvad hun vil og ikke mindst hvad hun ikke vil. Hun prøver os alle af.
Det skal lige siges at vi bor hos mine forældre og har gjort det siden august 2002, hvilket fungerer ret godt. Dvs. at Sophie har sin mormor og morfar hver dag, men det er os som forældre, der tager sig af den daglige opdragelse; men det kan jo ikke undgås at min mor og far også er nødt til at opdrage på hende når vi bor så tæt som vi gør.
Vi har aftalt, at vi har ens holdninger til tingene så det ikke bliver for forvirrende for Sophie. Mine forældre er MEGET gode til at at sige: Det er mor og far der bestemmer. Sophie er meget dygtig til selv at lege, men elsker selvfølgelig når vi er med i legen, eller leger med. Hun går i dagpleje hverdag.
Nå mit spørgsmål er så: Sophie kan blive meget vred, kaste sig bagover og bide sig ...
... selv i fingrene, og hvad jeg mener er uden grund - men det er ikke at Sophie syntes det samme. Eksempel: Vi sidder hyggeligt og spiser morgenmad og pludselig smider hun skeen og begynder at græde, jeg spørger hvad der er galt. Når hun ikke svarer spørger jeg om jeg skal hjælpe hende. Stadig ingen svar og så bliver hun helt hysterisk og smider sig bagover i sin høje stol og kaster sig over sin hagesmæk og bider først i den og så bagefter i hendes fingre så hun får dybe bidemærker. Så bliver hun ulykkelig og skal trøstes, hvilket jeg selvfølgelig gør, og til sidst slutter hun af med "jeg er glad igen Mor".
Har du nogen ide om hvad der handler om? Til daglig kan hun sagtens blive vred på næsten samme måde hvis f.eks. dukkevognen ikke lige vil som hun vil, men som regel kalder hun - meget hidsigt og beder om hjælp, men så er der jo en grund.
Håber mit brev er til at forstå og jeg glæder mig til at høre fra dig.
På forhånd tak.
Sohpie's Mor Charlotte!
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.