Brev:
Kost, søvn og flytning

Kære Netsundhedsplejerske
Efterhånden accepterer min søn lidt havregrød selvom det ikke er blendet, og vi er dermed nået i skridt videre i forhold til kosten på den måde, at nogle klumper nu accepteres.
Det er jeg jo glad for. Lige så langsomt er han begyndt at spise op til en hel portion (er sket én gang). Men fordi han oftest ikke spiser så meget af det, han ikke så godt kan lide (f.eks. mad med klumper), tilbyder jeg noget andet bagefter (gerne en af livretterne) – jeg vil jo gerne have, han er ordentligt mæt. Og selvom han egentlig med de sædvanlige signaler har vist mig, han ikke var mere sulten, kan han finde på at spise en hel portion af 2. ret.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal gøre ved dette. Nogle gange er jeg ligeglad, men eftersom jeg netop er blevet alene med ham (forhåbentligt kun for en tid), er energien altså ikke helt den samme. Derfor vil jeg jo gerne kunne nøjes med at tilberede én type mad pr. måltid. Den mad, min søn bedst kan lide, er de industrielt fremstillede produkter. Skal jeg bare tilbyde ham det, jeg ved, han elsker? Han vil jo godt spise noget af det andet – bare ikke helt så meget.
Desuden har jeg et andet spørgsmål til de industrielt fremstillede grødprodukter. Jeg synes, de er meget søde i smagen. Min sundhedsplejerske (og sundhedsstyrelsen) har anbefalet at vente med frugtmos til man er godt i gang med grøden for at forebygge ’den søde tand’. Men har det noget på sig? Kan det virkelig passe, at man får mere tendens til ’en sød tand’ fordi man som spæd bliver tilbudt frugtmos før grød? Og hvordan hænger det sammen med, at sundhedsstyrelsen ikke har noget imod de industrielt fremstillede grødprodukter, selvom de faktisk er virkelig søde i smagen.
På én måde vil jeg faktisk mene, de er sødere end frugtmos… (Det er kun et nysgerrighedsspørgsmål – vi er for længst i gang med det hele)
Og så til mit evige tilbagevendende ...
... problem: SØVNEN. Min søn og jeg bor nu et sted midlertidigt, men som han kender godt, indtil vi kan flytte ind i vores nye lejlighed i midten af august. Så nu sover han i sengen sammen med mig, hvilket han aldrig tidligere har gjort (kun om morgenen, hvis han er faldet i søvn under morgen-amningen). Den nye måde at sove på betyder flere opvågninger og jeg kan overhovedet ikke vurdere, om han er sulten eller ej. For nemheds skyld tilbyder jeg ham ofte brystet (jeg vil jo så gerne sove videre og det virker hver gang. Sutten virker ikke altid).
Men jeg er faktisk ikke sikker på, om det måske kun er mig, der vågner. For vi har tre gange sovet hjemme hos far, og alle tre gange sov min søn hele natten uden at vågne. Måske er det bare fordi jeg derhjemme ikke hører ham fordi han sover i sit eget værelse? Jeg tror egentligt ikke, det er fordi, han er mere tryg dér, for han virker faktisk generelt mere glad efter, vi er flyttet.
Min søn er syv måneder gammel, og jeg har flere steder læst at man kan fjerne nat-maden fra børn, når de er seks måneder. Men jeg er meget skræmt ved tanken om en nat med en masse gråd (jeg kan altså stadig ikke rumme den lyd), så jeg har ikke lyst til nogen kamp. Håber i stedet på, at der helt af sig selv kommer en nat, hvor han bare sover…
Desuden synes jeg, det er synd for ham, hvis han ikke må få noget, når jeg ligger lige ved siden af. Bortset fra det, ville jeg jo gerne undvære den nat-amning, for igen: overskuddet er jo ikke helt det samme lige for tiden.
Og så lige til sidst: bliver den stakkels skønne dreng vildt forvirret i sit lille hoved, når vi nogle gange sover det ene sted, nogle gange det andet sted, og nogle gange med og andre gange uden far? Jeg vil jo så gerne gøre det bedste for ham, men det bedste for mig, var altså desværre at få en anden adresse end far. For det gik virkelig dårligt!
Mange venlige hilsener
fra en ny-enlig mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor