Svar: Gåstol - 7 mdr.
Kære far
Om det ligefrem gør drengebørn sterile at være i gåstol vil jeg stille spørgsmålstegn ved,- det har jeg dog ikke hørt, men det er rigtigt at sundhedsstyrelsen fraråder brug af gåstol.
Det er rigtigt at mange børn er meget glade for at være i en gåstol, og det medfører også en risiko for at barnet helst vil opholde sig der og helt mister lysten til at være på gulvet. Det at være på gulvet er bedre for barnets motoriske udvikling og hvis barnet sidder i gåstol er der en risiko for at det vigtige krybe-kravlestadie springes over.
Derudover vil barnet kunne få en forkert oplevelse af, hvordan ting hænger sammen. Der er f.eks forskel på at støde ind i ting, når man sidder i en stol, som tager fra, end hvis man selv kravler rundt, falder og skal op igen. Det har også betydning for barnets sanseudvikling og forståelsesramme at det ikke er i en stol at barnet f.eks. rammer en bold. Et barn der får fat i en bold med hænderne vil opleve dens runde form og lære at den triller væk når den tabes eller bevidst trilles. Det er en erfaring, en oplevelse som barnet ikke får ...
... i gåstolen.
Derudover er det ikke sikkert at jeres dreng i en alder af 7 mdr. er stærk nok til at kunne sidde selv. Ved at være på gulvet, rulle og krybe,- kæmpe sig rundt, vil han styrke sine muskler og blive stærk. Ved at blive placeret i en stol, vil der være noget der holder ham og han vil ikke styrke ryggen.
Til sidst kan nævnes at en del af de børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, ofte fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. At lære at gå på tæer er uhensigtsmæssigt, når barnet skal til at gå rigtigt uden stolen til at holde sig.
Som du kan høre er jeg ikke den store fortaler for gåstole, men det er selvfølgelig jer der som forældre skal vurdere, hvad I mener er bedst for jeres barn. Min personlige holdning er at når barnet bliver så stort, at det har muskulatur og kræfter til at komme lidt omkring, så er det langt at foretrække at give barnet en gåvogn i stedet. Det vil sige en vogn som barnet skubber foran sig, når det skal lære at gå.
Håber at svaret var fyldestgørende nok og gav jer lidt at tænke over. Held og lykke fremover.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

