Svar: Flytning - 6 mdr.
Kære Lotte
Tak for dit brev. Det er et rigtig svært spørgsmål du stiller og jeg har gjort mig mange overvejelser omkring, hvad der mon er det bedste for jeres lille familie. Naturligvis handler det i første omgang om jeres lille dreng og hvad der er godt for ham, men det handler også om at familien skal fungere. Og ting er jo ikke så sort/hvide og nogle gange skal man også tænke lidt frem.
Jeg vil prøve at forklare dig lidt af mine tanker. Den første umiddelbare indskydelse er, at det bedste for din dreng må være at du og han bliver her i Danmark. Her er ro omkring ham, måske hjælpende hænder fra bedsteforældre og mor som den "faste støtte". Men hvis I bliver i Danmark, så vil der gå måneder, hvor I ikke ser din mand og det synes jeg på sigt er problematisk.
Det vil være naturligt at du, hvis du og din dreng var alene i månedsvis (altså uden far), ville være den der havde styr på det hele. Der sker rigtig meget med jeres lille dreng i den periode og jeg tænker umiddelbart, at det er vigtigt at du ikke er eller bliver den "bedrevidende". Man kunne godt forestille sig, at når I var sammen igen som familie og far så sagde "han plejer at ....." så ville du sige "sådan er det altså ikke mere" eller lignende. Det vil på sigt kunne skabe nogle konflikter, at du er den som har styr på det hele og din mand har ikke haft en chance for at have styr på noget - og han får heller ikke lov, når I så mødes og er sammen igen.
Samtidig vil jeres dreng have en alder, hvor han ville have svært ved at acceptere at far kom på banen, da det er mor som plejer og mor som kan.
Det kunne således godt være, at tiden I var væk fra hinanden, gav jeres dreng mere ro omkring sig, men det er ikke ensbetydende med at der er ro omkring ham, når familien endelig er sammen - og det er jo det, som er det vigtigste.
Jeres lille dreng er allerede vant til at flytte omkring, han har allerede boet i Indien (og i Danmark), oplevet temperatur- tidsforskelle osv. Du ved hvordan det er at leve der, det er således ikke fremmed for dig og det tror jeg er rigtig vigtigt.
Din dreng bruger dig som et spejl og han læser dig og dit humør, dine følelser meget mere end du kan forestille dig. Derfor er det vigtigt at du gør det, som giver dig mest ro i hjertet. Hvis du har det godt, har han det også godt.
Du lytter til ham, prøver at sætte dig i hans sted og du er der for ham. Børn skal have opfyldt deres fysiske behov, som mad og et hjem. Men de skal også have tryghed psykologisk og det skabes bl.a ved at give barnet følelsen af nærvær med forældrene.
Der er ikke tvivl om at jeres lille dreng foretrækker jer forældre frem for andre mennesker. Han smiler og pludrer på en helt andet måde, når han er i jeres favn, hvor han genkender lugt, ...
... berøring, sprog. Han er igang med at tilknytte sig og man kan sige at tilknytningen er hel, når han ved, at I er der for ham, at I ikke forlader ham eller forsvinder, selv om han ikke kan se jer.
Det er klart at tilknytningen til mor vil blive stærkere, hvis far ikke er tilstede. Nogle børn oplever at kun den ene forældre er tilstede i en periode. Det kan være hvis den ene forældre f.eks. er psykisk syg og mangler overskud til at sætte sig ind i barnets signaler og behov. At man ikke har kunne tage sig af sit barn i en periode betyder ikke at "løbet så er kørt". Tilknytningen mellem barn og forælder kan godt indhentes.
Et andet eksempel kunne være adopterede børn. Her er det jo også muligt at skabe tilknytning mellem børn og forældre, selvom man ikke har været sammen hele tiden.
Og hvad vil jeg så sige med det... Jo jeg tænker at selvom jeres dreng og hans far er væk fra hinanden i nogle måneder, så er "løbet ikke kørt". Det er dog ikke uproblematisk og spørgsmålet er om det ikke er bedre at jeres dreng har jer sammen, uanset om det er i Indien, Kina eller Danmark. Er det ikke det, som på sigt, vil være det bedste for jer alle og for jeres lille familie. Er det ikke, når I alle er sammen, at I har det bedst?
Håber jeg fik forklaret mig godt nok og at mine tanker hjælper jer lidt videre.
Og så med hensyn til Nan1 og Nan2. Det er sådan at der nu er kommet nye Nan produkter på markedet og de nye er faktisk fuldgyldige. Så hvis du sidder med et Nan produkt, som ikke er fuldgyldigt, så må de være af den "gamle" type.
Men generelt kan man sige at fuldgyldige produkter kan barnet leve af alene (de kan gives fra fødslen). Produkter som ikke er fuldgyldige hører til det der hedder Tilskudsblandinger, hvilket betyder at de gives som tilskud til anden mad. Det kan være f.eks. skemad.
De fuldgyldige produkter har som regel nr. 1 og tilskudsblandinger nr. 2. Der er tilsat lidt ekstra mineraler, vitaminer osv. i type 2, men det er ikke noget som barnet umiddelbart har behov for. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor at man fortsætter med type 1, hvis barnet trives med dette.
Nogle børn, som udelukkende ernæres med mme drikker rigtig meget type 1 for at blive mætte og her kan man så foretrække type 2, som kan mætte lidt mere. Det er når barnet er 4 mdr. Derudover kan type 2 ofte lettere opslæmmes i koldt vand og det betyder at det er lettere at give som alternativ til sødmælk af en kop. Så barnet kan lære at drikke kold mælk.
Fra 6 mdr´s alderen er der dog ikke de store problemer, du må give både type 1 og type 2 og du må også gerne bruge en lille smule sødmælk i madlavningen, så I kan spise det samme.
Håber jeg kom igennem det. Glæder mig til at høre, hvad I beslutter. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

