Svar: Mad 6 måneder - er det nu at jeg må begynde at give ham kød?
Kære Maria
Det er så dejligt, når børnene bliver 6 mdr. Så åbner der sig en helt ny verden, hvad angår mad.
Fra 6 mdr´s alderen må du gerne begynde at give rigtig mange slags grøntsager. Det kan være f.eks. rosenkål, savoykål, grønkål, ærter, majs, grønne bønner, porrer, pastinak, persillerod, squash, mv.
Du skal være opmærksom på selleri, fennikel, spinat og rødbede. Det må du også gerne give, men kun i små mængder. Det skyldes indholdet af nitrat og det må derfor kun udgøre 1/10 del af retten. Skulle I lave en kartoffel/selleri suppe en dag, så er det også okay - så bør der bare gå 14 dage inden du servere noget med nitrat igen.
Du må også gerne give al slags frugt. Det kan være frisk eller kogt. Det skal stadig moses, og hele bær kan gives, når din dreng begynder at kunne tygge lidt.
Du kan stille og roligt begynde at give grødtyper som indeholder mere gluten. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre. Der er mest i hvede. Derfor må du gerne begynde med havregrød og øllebrød eller lave flerkornsgrød.
Når din dreng er omkring 8 mdr. begynder han at kunne tygge og her kan du så begynde med rugbrødshapsere. Det skal være blødt rugbrød uden hele kerner, og du må også gerne give andet blødt brød som grahamsbrød, sigtebrød og landbrød. Jo mere vægt det er i brødet, jo mere det vejer, jo mere mætter det. ...
...
Du må også gerne give lidt ris og pasta. Din dreng skal nok være omkring 8 mdr. før han kan spise en godt kogt pastaskrue, men du kan blende det lidt i maden lidt før.
Og så er der kød og fisk. Du må gerne allerede fra 6 mdr´s alderen komme lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Ca 1 spsk. til en portion mos. Det skal koges eller laves i ovn.
Fra 6 mdr´s alderen skal barnet have jerndråber. Dem køber du på apoteket. Hvis din dreng får flaske og drikker min 400ml mme dagligt, så behøver du ikke give jerndråber ved siden af. Hvis din dreng ikke når op på 400ml mme eller du ammer, så skal du give jern.
Han har fortsat behov for meget mme dagligt. Meget gerne 750ml.
Han kan tilbydes små mængder sødmælk af en kop, men det er minimalt og på samme måde med A 38. Jeg synes du skal vente lidt med komælksprodukterne. Han må gerne få det, men det er så lille en mængde, at det bliver dækket ind via maden, hvis du laver mad som indeholder sødmælk. Det betyder at hvis du f.eks. laver kartoffelmos med sødmælk, så kan I alle spise det samme.
Fiskepålæg er en god idé til rugbrødshapserne fra 8 mdr´s alderen.
Håber jeg kom igennem det meste. Ellers vil jeg anbefale dig at gå på apoteket og købe bogen "Mad til spædbørn og småbørn". Her står det meste og den er rigtig god. Koster ca 65 kr.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

