Svar: Er min pige på 3 mdr. for tynd?
Kære Trine
Velkommen til:o)
Det er meget forskelligt hvor meget børn tager på og derfor må det altid vurderes individuelt, når et barn ikke tager helt det på som foreskrifterne siger.
Du skriver at din sundhedsplejerske hidtil har taget det roligt, men at du af både hende og af egen læge er blevet anbefalet at give mme. Det synes jeg lyder rigtig fornuftigt. Derfor kan det også være relevant at du fortsætter med at prøve med flasken. Men da din datter er til "den ægte vare" så er det også frustrerende at kæmpe om en sutteflaske og derfor synes jeg kun at du skal gøre det en gang om dagen. Og så lad far give flasken og ikke dig, hvis I har mulighed for det.
Det er vigtigt at flaskesutten pejer op mod ganen da det er der, sutterefleksen sidder. Du kan prøve med forskellige typer flaskesutter, nogle børn kan bedst hvis de er korte, andre har lettere ved at finde ud af de lange sutter. Flaskesutten skal forholdvis langt ind i munden.
Nogle gange hjælper det at komme udmalket modermælk i flasken, så er smagen den samme og så er det et spørgsmål om at lære teknikken. Andre gange kan man forsøge at komme lidt sukker i mme. Det hjælper nogle gange at det er lidt sødere - modermælk er også meget sødt. Sukkeret skal naturligvis udtrappes - det bør man ikke blive ved med at give. Det er kun et spørgsmål om at få jeres datter til at tage flasken.
Men ellers så synes jeg det er en rigtig god idé at du forsøger at øge din mælkemængde. Det har du gjort før ...
... og med god held.
Det er hyppigheden af amning som øger mælkemængden. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det er således bedre at du ammer hyppigt end at du ammer lang tid af gangen.
Det er også en god idé at amme med forskellige ammestillinger, da din datter stimulerer brystet forskelligt, alt efter hvordan hun ligger til. Og så er det en god idé, hvis du kan få hende til at tage mælk fra begge sider, ved hver amning. Altså et princip om at du ammer fra den ene side, lade hende spise sig mæt der, skifter hende og tilbyder toppen fra den anden side. På den måde får du stimuleret begge bryster ved hver amning og dermed stimuleret til yderligere mælkedannelse.
Det er også vigtigt at du får hvilet dig i løbet af dagen. Hvis du stresser, så svinder mælken. Prøv derfor om du kan lægge dig med hende en gang i løbet af dagen. Du kan evt. ligge ned at amme og du behøver ikke sover, men bare det at få lidt hvile kan virke positivt.
Så skal du selvfølgelige huske at spise og drikke. Det går ikke at du går hele formiddagen og pusler, skifter, bader, ammer osv. og så er klokken pludselig blevet 12.30 og du har slet ikke fået spist noget. Det behøver ikke være meget, men en bolle eller en gulerod ind imellem - noget du nemt kan tage eller som kan ligge klar i køleskabet.
Nogle kvinder er meget til ammete. Du kan prøve det, det kan købes hos Matas og i forskellige helsekostbutikker.
Fortsat held og lykke med det:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

