Brev:
Ammestop og søvnproblemer

Hej Helen
Vi har lidt spørgsmål vedr. vores datter på 10 mdr., som vi håber du kan svare os på.
Vores datter er lige holdt op med at blive ammet, og fik i den sidste tid kun bryst lige inden sengetid. Hun virkede dog ikke længere særlig interesseret, så derfor faldt det naturligt at stoppe nu. Nu synes vi dog, at det er som om hun mangler noget og kan virke småsulten. Vi har prøvet med flaske (som hun ellers aldrig har villet tage) og et par aftner har hun nu spist 100-150 ml. erstatning. Er det almindeligt at et barn på 10 mdr. har brug for en flaske inden sengetid, og hvor længe kan vi evt. fortsætte med det?
En anden ting er vores evigt tilbagevendende problem med at få hende til at sove. Det volder stadig store problemer. Hun vil ikke overgive sig til søvnen. Vi putter hende på samme måde hver dag: kl. 19.30-20.00 flaske, historie/hygge, i seng og bliver aet på ryggen med beroligende ord. En gang i mellem virker det, men langt de fleste aftner tager det 2-3 timer at få hende ned i gear. Hun mosler rundt i sengen og småklynker hele tiden. Ofte sker der det at hun lige falder hen forholdvis hurtigt og efter 15-30 min. vågner igen, og så kan vi bruge hele aftenen.
Vi kan ikke gå fra hende, da hun så begynder at skrige og bliver endnu mere urolig og svær at få ned. Omvendt har vi nogle ...
... gange på fornemmelsen, at hun synes det er ren hygge og bare vil underholdes. Alt dette betyder, at vi desværre føler, at vi bruger hele aftenen på at lægge hende i seng og dette er både til frustration og efterhånden irritation for os begge!
Derudover kan vi mærke, at det har betydning for hende, dagen derpå, da hun stadig står op til samme tid (kl. ca. 7), men så er meget mere træt. Vi synes, at det har været rigtig slemt i den seneste uge, hvorfor vi to gange har valgt at gå en tur med hende i barnevognen, da vi ikke har haft kræfter til mere. Begge gange er hun faldet i søvn indenfor ganske få min. Det er bare en vane, som vi meget gerne vil undgå. Derudover er hun også begyndt at vågne om natten igen og skal trøstes.
Hun er endnu ikke mobil - har tidligere bakket lidt rundt, men gør det ikke mere. Er meget nysgerrig og glad i løbet af dagen, men sidder mest og leger.
- Har du måske en forklaring på, hvorfor hun kan falde så hurtigt i søvn i vognen, når hun ikke kan falde til ro i sengen?
- Hvorfor kaster hun sig sådan rundt, når hun endnu ikke er mobil?
- Har du et råd til hvad vi måske kan gøre anderledes for at oplevelsen med at gå i seng bliver god (pt. begynder hun faktisk at skrige idet vi siger godnat og sætter hende i sengen - hun vil bare ikke!)?
Hilsen
Natteravnens forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder