Svar: Fornemmer babyen skænderier og tommelfinger
Kære L.
Det gør mig ondt at høre at du og August´ far har det svært sammen i øjeblikket. Det er en stor omvæltning at blive forældre og det kan nogle gange både få nogle positive og nogle negative sider frem i mennesker. Uanset hvordan og hvorledes, så er det bare så vigtigt at I er i stand til at tale om tingene og finde en løsning som er okay for jer alle tre.
Alle børn har brug for stabilitet og ro i deres liv. Det gælder de store såvel som de små. De lidt større børn kan med ord give udtryk for hvad de tænker og føler, det formår jeres lille dreng ikke.
Der er ingen tvivl om at jeres skænderier påvirker ham og I bør så vidt muligt forsøge ikke at skændes, eller at gøre det, når han ikke er til stede. Men en ting er skænderier, noget andet er sindsstemninger og følelser og det påvirker bestemt også jeres dreng at opleve at I er oprevet, kede af det, vrede, ulykkelige, stressede osv. Fuldstændig på samme måde som det påvirker at I er glad og rolige.
Børn opfanger signaler fra forældre meget før forældre nogle gange selv er opmærksomme på det. Børn kan f.eks. godt nogle gange "virke lidt umulige", men når vi så selv tænker nærmere efter, så er det måske i virkeligheden ikke børnene det er galt med. I stedet måske mere at vi lige netop der, var lidt trætte og derfor havde en lidt kortere lunte osv.
Vores sindsstemning smitter af på børnene. Det er derfor en god idé at I forsøger at skabe rum til at I to kan få talt ud og få reageret. Bedst, hvis August ikke er der.
Det betyder ikke at børn ikke må se at deres forældre kan blive kede af det eller diskutere, det er kun naturligt. Men børn har ikke godt af at se deres forældre "miste fatningen". Børn har brug for at forældre har overskud og kan støtte dem.
Det er aldrig nogen nem løsning at blive skilt og det vil altid medføre et tab på den ene eller den anden måde. Men naturligvis vil det nogle gange være sådan at det er at foretrække, fremfor at forældrene bor sammen. Før man vælger en skilsmisse er der dog mange overvejelser at gøre sig og jeg synes bestemt også man skal prøve om man ikke kan få det til at fungere. I har jo trods alt fået et barn sammen og må derfor også føle noget for hinanden:o)
Hvis man finder ud af ...
... at skilsmisse er den bedste løsning, så er det vigtigt at medtænke barnet og hvordan man skaber den bedste løsning for barnet.
Jeg ved fra mit arbejde som skolesundhedsplejerske, at det er rigtig vigtigt at børn har en fast base. Når børn er så gamle at de kan sætte ord på, så er det det de fortæller. Ingen bryder sig om at bo i en kuffert. De børn som har det bedst, er de børn hvis forældre bor så tæt på hinanden, at børnene selv kan cykle til og fra, som de har lyst til. Hvor børnene kan blive i deres nærmiljø, lege med deres skolekammerater, deltage i børnefødselsdage osv. uanset hvilken dag det er. Det afhænger således ikke af om man er hos far eller hos mor den dag.
Du spørger mig, hvad der er bedst for jeres lille dreng og man kan sige at han er så lille endnu, at bliver I skilt nu, så er situationen en anden, end hvis han var ældre og kunne forstå. Men det er vigtigt at I tænker frem i tiden og ikke kun tager udgangspunkt i nuet.
Det er vigtigt at August ikke bliver grunden til at I flytter fra hinanden. Det er ikke hans skyld. I skal være helt sikre på at dette er den eneste løsning på jeres situation. Bliver I enige om at flytte fra hinanden, så forsøg at finde en løsning, hvor August kan blive i sit daglige miljø og så vidt muligt ikke skal opleve store skift. I skal naturligvis samtidig sikre at han har samvær med den forældre, han ikke bor hos og i takt med at han bliver ældre skal han have medbestemmelse i forhold til samværets omfang.
I skal også sikre jer at han får en eller anden form for tilknytning til begge forældres familie, især bedsteforældre. Undgå at tale dårligt om hinanden og hinandens familier i jeres drengs påhør.
Dette er i hvert fald nogle af de punkter, som må medtænkes, hvis tiden med fraskilte forældre også skal være en god tid:o)
Med hensyn til tommelfinger, så lyder det som en rigtig god idé at du begynder at introducere en sut og udskifte tommelfingeren med sutten, når du har mulighed for det. Nogle gange hjælper det at sætte en stofble igennem sutten, så det bliver lidt mere "putteagtigt" at ligge med. Det er et forsøg værd.
Ellers kan du ikke gøre så meget. Håber at du kan bruge lidt af mine tanker og rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

