Annonce

Annonce

Brev:

Nægter flaske, men stort suttebehov


4. august 2006

Alder:
5 mdr.

Nægter flaske, men stort suttebehov

Kære Helen

Nu er min datter 5 måneder og det store frustrerende problem er (stadig), at hun ikke vil tage en flaske. Det presser sig selvfølgelig mere og mere på, da jeg (længe) gerne har ville have, at hun ikke er totalt afhængig af mig.

Vi har nu i næsten to måneder prøvet at få hende til at tage flaske - mere eller mindre intensivt. Vi har prøvet når hun ikke var desperat sulten og i godt humør, og både far og svigermor og mig selv har prøvet uden et godt resultat. Jo, hun sutter lige en smule ind i mellem, men allermest tygger hun på flaskesutten.

Hun tager heller ikke sut, men bruger også kun den til at tygge på og lege med. Det med tyggeriet har hun gjort længe, så jeg tror ikke det har noget med hendes tænder at gøre.

Vi har prøvet alt synes vi, flere slags flasker, to slags erstatning og så min egen mælk (hvilket gled ned med hældetud, så vidt jeg husker), samt hældetud og kop. Det virker ikke som om det er smagen, da hun synes det er ok at få i munden når vi gir' hende det af kop, men på den måde kommer næsten det hele ud igen, da hun vist ikke helt kan styre det.

Nu er vi så nået dertil, hvor vi simpelthen ikke ved, hvordan vi får mere MME i hende. Jeg vil gerne holde op med at amme snart, så det mælk vi kan få i hende på anden vis er jo slet slet ikke nok. Hvad gør vi? Skal vi gå over til hårdere metoder såsom at hun bare skal være meget sulten og så købe ørepropper til faren ...


Annonce

... og sende mig ud af døren? Jeg ville synes, det var så synd, og tror ikke engang det er løsningen, da hun er rimelig stædig.

Vi giver hende skemad i form af frugtmos til morgen og grød med grøntsagsmos til aften. Hun spiser bestemt ikke ret meget (måske mindre end ½ dl grød og kun lidt frugtmos). Det har taget 4-6 uger at nå dertil, hun virker dog glad for det og er meget interesseret i vores mad, så jeg håber hendes lyst snart tager til i styrke.

Håber virkelig du kan hjælpe os, for det er ikke nemt og virkelig hårdt når hun hverken vil tage flaske eller særlig meget grød. Hun er en rimelig stor pige på 8,5 kg, og hun bliver ammet 2-3 gange om natten. Ville så gerne have at hun kunne tage en flaske vælling og sove et lidt længere stræk.

En anden ting, der hænger lidt sammen med det er, at når hun nu kun vil sutte på mig, bruger hun mig jo meget til det og især til at falde til ro ved og i søvn. Jeg er meget opmærksom på det, og prøver derfor (som jeg har set, at du har anbefalet til andre), at tage hende fra og lægge hende i hendes seng eller barnevogn, så hun lige vågner op. Det virker tit ok, men nogle gange går det helt galt og hun græder indtil hun får brystet.

Er dette et skråplan når hun kun er 5 måneder gammel eller er det ok? Og hvornår skal det i givet fald stoppe (hvornår skal vi være mere konsekvente)? Hendes suttebehov bliver forhåbentligt mindre med tiden?

Mange hilsner og tak,
B

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce