Svar: Modermælkserstatning og hård mave
Kære Tina
Det lyder rigtigt fint at kombinere de industrielle produkter med de hjemmelavede. Det er en god måde at få introduceret overgangskosten på:o)
Det er normalt at børn kan få tendens til forstoppelse, når de begynder med skemaden. Det er også normalt at børn som udelukkende får modermælkserstatning får forstoppelse.
Nan virker ikke umiddelbart mere forstoppende end anden modermælkserstatning og Nan er et udmærket produkt. Jeg ved at Nestlé nogle gange foreslår Nan H.A til børn med tendens til forstoppelse, da sammensætningen her er lidt anderledes. Der er dog ikke tilsagt noget afførende i mælken.
Beauvais producerer en modermælkserstatning som indeholder citronsyre og som derfor skulle virke til børn med tendens til forstoppelse. Da din datter nu er vant til smagen fra Nan, så synes jeg ikke du skal skifte til noget andet, men du kan evt. forsøge med Nan H.A.
Derudover gælder det om at give hende ekstra væske og meget gerne vand. Da du stadig ammer og også giver din datter jerndråber, så er modermælkserstatning ikke så nødvendig. Din datter får nogle vitaminer og mineraler via modermælkserstatningen men da hun jo får jo sit mælkebehov dækket hos dig og allerede spiser varieret, så lyder det ikke som om hun umiddelbart ...
... mangler noget:o)
Det du skal være opmærksom på er at hun på et tidspunkt vil spise så store mængder skemad, at hendes indtag af mælk ikke fylder så meget. Hvis hun her begynder at trappe amningen ned, så kan det være nødvendigt at lave hendes grød og mos med mælk, for at sikre hendes mælkeindtag. Det er ikke sikkert at hun vil kunne tage sit behov via kop alene.
Modermælkserstatningen i grød og mos sikrer en lind og fin konsistens og sørger samtidig for at din datters indtag af komælk holdes på et minimum. Du kan godt tilberede grød og mos uden mme, men konsistensen bliver lidt anderledes, hvis det kun er lavet på vand.
Hvis hun fortsat har hård mave, så kan det være nødvendigt at give hende laktulose. Her må du gerne give 1 ml pr kg. Hun kan få det i en dosis eller du kan give ½ dosis 2 gange dagligt. det bør som regel gives over en periode for at have effekt og hvis du ønsker at stoppe med laktulose, så kan det være en god idé at trappe ned, så hun over et par dage får et par ml. mindre. Så kan du også se hvordan hendes afføring ser ud og vurdere om den aktuelle dosis passer, skal skrues yderligere ned eller evt. sættes op igen. Laktulose kan købe i håndkøb på apoteket.
Håber dette hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

