Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblem og mareridt


4. august 2006

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære udmattede mor

Det er almindeligt at børn i 1½-4 års alderen har lettere mareridt eller onde drømme. Nogle børn drømmer uhyggeligt ofte, hos andre børn er det mere sjældent.

Det er som du selv er inde på ofte en bearbejdelse af dagens oplevelser. Et barn med mareridt vågner ofte skrigende og grædende, kan måske fortælle noget om drømmen eller kan kun sige at det drømte noget slemt. Drømmene kan som sagt være en bearbejdning af noget barnet har hørt eller set,- f.eks. en uhyggelig historie eller film.

Det er derfor vigtigt at sørge for at barnet ikke hører alt for spændende historier eller ser noget voldsomt i fjernsynet. Hvis fjernsynet ofte er tændt, så kan det ikke undgås at barnet ser nogle af de ting, som kan virke skræmmende. Det kan f.eks. være billeder fra krigsramte områder. Det kan også være nyheder eller andet, hvor barnet hører en masse uden egentlig at kunne forstå, hvad der bliver sagt. Det samme gælder, hvis I forældre taler om noget, så kan jeres dreng godt opfatte det anderledes end I ønsker. Nogle gange skal man derfor overveje hvad man taler om i børnenes påhør og hvordan man omtaler forskellige ting.

Hvis din søn er bange når han skal i seng, så kan du berolige ham med, at der ikke er nogen farer inde i huset, at I er lige i nærheden og at der ikke kan komme nogen fremmede ind til jer. Du kan tage ham med rundt og vise ham at døre og vinduer er lukket, sige godnat til månen osv. Naturligvis kun hvis det kan hjælpe ham og ikke på en måde, som kan gøre ham mere bange.

Når børn har mareridt bør man sidde hos det, stryge det blidt på kinden og berolige det, og mareridtet går så ofte i sig selv igen.

Børn der vågner i rædsel, skriger med øjnene åbne uden at være vågne ...


Annonce

... har det man kalder natteskræk. Det forekommer under den dybe søvn og det er derfor at din søn ikke vågner og virker meget svært at vægge. Barnet kan sætte sig op, skrige og være koldtsvedende. Det hører ikke hvad man siger, eller det man siger kan blive en del af drømmen. Det forekommer ikke så tit som mareridt.

For forældre er natteskræk ofte skræmmende at se på, men der er som regel ikke noget i vejen med barnet, hverken fysisk eller psykisk. Af en eller anden grund er det ofte drenge over fire år, som har natteskræk og de vokser alle fra det. Dette passer derfor ikke umiddelbart på din lille dreng, da han jo ikke er så gammel - men beskrivelsen af ham synes jeg passer og der er jo aldrig regler uden undtagelser:o)

En natlampe kan hjælpe, om ikke andet for at berolige forældrene. En natlampe kan nemlig også kaste skygger og derfor have den modsatte virkning på barnet, da børn jo har en livlig fantasi.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan alligevel være en god idé at tænde lidt lys. Du skal naturligvis være hos din søn som du allerede er nu, men du skal ikke begynde at udspørge ham eller snakke for meget med ham, bare være der og berolige ham så godt du kan og så vente til anfaldet går over.

Det er således en god idé at medtænke hvad jeres dreng oplever i hverdagen og om I på en eller anden måde kan forhindre ham i at se og høre ting, som kan gøre ham unødigt urolig. Hvorvidt I ikke skal lave så meget i weekenden - det afhænger jo af, hvad det er I laver. Umiddelbart tænker jeg at det ikke handler så meget om at I skal blive hjemme. Mareridtene kan jo også komme selvom I har været hjemme. I skal derfor prøve at se om der er noget i hverdagen, som kan ændres.

Håber dette hjælper jer lidt og fortsat held og lykke med ham.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce