Svar: Mme til datter med risiko for mælkeallergi
Kære Sofies mor
Der findes kun 2 erstatninger som beviseligt kan bruges til børn med mælkeallergi det er Profylac og Nutramigen. Begge købes på apoteket. Nan HA er ifølge sundhedsstyrelsen en partielt hydrolyseret modermælkserstatning som kan have en effekt, men den er mindre end effekten af Profylac og Nutramigen, som er højt hydrolycerede produkter.
Det er bevist at amning kan nedsætte risikoen for udvikling af mælkeallergi, børneeksem og astmatisk bronchitis/astma, hvis barnet undgår komælksbaserede modermælkserstatninger samt komælk og overgangskost i de første 4 levemåneder. Der er ikke belæg for at der er bedre allergiforebyggende effekt af at undlade almindelig modermælkserstatning eller overgangskost i 6 måneder sammenlignet med 4 måneder.
Det er derfor at alt hvad du læser om børn og allergiprofylakse handler om børn til 4 mdr. Herefter kan de allergidisponerede børn tilbydes mælk og mad på lige fod med andre børn.
Din lille datter er i risiko for at udvikle allergi, men du har umiddelbart gjort alt hvad du kan for at forebygge at hun gør dette. Der er dog aldrig nogen garantier og det sådan at man ikke kan stille diagnosen "mælkeallergi" før barnet har fået mælk. Herefter laver man en diæt til barnet uden mælk og efterfølger med en provokation med mælk. Provokation med mælk bør altid ske under observation hos en læge/speciallæge eller på hospitalet, så man kan reagere hurtigt, hvis der ...
... kommer en allergisk reaktion.
Symptomerne på mælkeallergi kan være opkastning, diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Man skelner også imellem mælkeallergi og mælkeintolerance.
Jeg kan godt forstå at du er ked af, hvis din datter udvikler allergi ligesom storebror og hun er som sagt også disponeret til det. Men børn er jo forskellige, så det er ikke sikkert og et eller andet sted, så er det jo også synd at fastholde din datter i en diæt, som vil besværliggøre dagligdagen (som du selv skriver), hvis hun slet ikke har behov derfor.
Jeg tænker at du bliver nødt til at prøve at lave mad til din datter, som man ville gøre til alle andre børn. Det vil være en udmærket idé at bruge mme, og her kan du godt bruge Nan HA. Det har ikke samme effekt som f.eks. Profylac, men nu er din datter 6 mdr og de forebyggende anbefalinger er kun til 4 mdr. Derfor kan du i princippet også give lidt sødmælk fra 6 mdr. men det skal som hos andre børn være minimalt og jeg ville, som jeres situation er, ikke begynde med komælk (yoghurt og lignende) før efter 9 mdr´s alderen.
Børn som man ved har mælkeallergi skal have en speciel diæt, som helt udelukker mælk og mælkeproteiner fra kosten. De bør få de specielle modermælkserstatninger til de er 3 år gamle evt. længere. Men igen bør disse børn følges af læge.
Håber at ovenstående gav lidt klarhed. Rigtig meget held og lykke med både din pige og dreng:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

