Annonce

Annonce

Brev:

Putte og søvnproblemer - dag og nat


6. august 2006

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Putte og søvnproblemer - dag og nat

Hej igen

Vi skrev for kort tid siden, fordi vi vores lille datter på 3 1/2 mdr ikke har taget så meget på og nægter flaske, hvorfor jeg i et par uger har optrappet amningen og bl.a. begyndt, for første gang, også at ligge ned og amme for at at udnytte alle muligheder for at give hende mad. Da hun oftest falder i søvn, når jeg ammer hende liggende, har det nu medført et andet ret omfattende problem....

Nu har vi pludselig utrolig svært ved at putte hende til dagslure i hendes egen vugge i eget værelse, samt lægge hende i seng om natten. Begge dele har hun kunnet før. Ligeledes havde vi et godnatritual om aftenen hvor vi bader, synger godnat sang, holdt i hånd mens hun ligger i hendes tremmesang der står i vores soveværelse - dette kan vi heller ikke længere.

Om dagen: Oftest forsøger jeg lægge hende i vuggen på eget værelse med hendes krammeble, bamse og sut. 3 ud af 10 gange accepterer hun det og falder i søvn efter 1/2 - 3/4 time hvor man ofte skal hjælpe hende med sutten når hun brokker sig lidt. Men de fleste gange er det blevet umuligt. Det starter med hun brokker sig, det går over i gråd også skrigeri tilsidst hvor hele kroppen basker - så det ender da med at jeg tager hende op og ammer hende i søvn i vores dobbeltseng. Tror også at hun sover lidt længere her end når hun ligger i vuggen.

Til aften: Vi bader stadig, men så går det i stå, for så STRAKS vi ligger hende ned i tremmesengen i vores soveværelse begynder hun at græde og man kan som regel kun få hende til at falde til ro ved at tage hende op og amme hende i søvn - nogle gange kun liggende - andre gange vil hun godt fra en stol. Vi prøver at lægge hende før hun bliver træt og i ro og fred osv. Vi vil også ...


Annonce

... forsøge at lege med hende i hendes seng om dagen for at få det vendt til en god oplevelse - men er bange for at det mere handler om at hun ikke vil væk fra mig/os end det handler om selve sengen.

Vi kan nu ikke helt finde ud af om vi fortsat skal blive ved med at forsøge at putte hende i vuggen om dagen, så det ikke bliver til for mange sovesteder i løbet af døgnet (det lykkedes jo nogle dage at lægge hende i vuggen uden problemer....) samt putte hende i tremmesengen om aftenen - eller om vi bare skal amme hende i søvn med det samme, også lave ritualet omkring det, så vi undgår al den gråd og alle forsøgene?

Vi vil foretrække at det kunne blive som før hvor hun selv kunne finde ro, men naturligvis ikke på bekostning af hendes humør. Hvis man ammer hende liggende i søvn hver gang hun viser træthedstegn vil det så ikke være svært at trappe ud af igen på et senere tidspunkt?

I bogen "Sov igennem uden gråd" anbefaler de at flytte barnet over i vuggen/sengen efter det er blevet ammet i søvn. Det gør vi også om natten og der har hun ikke problemer med at falde i søvn igen efter amninger (græder aldrig) - men ved ikke om vi også skal flytte hende til vuggen på eget værelse, når hun i løbet af dagen er faldet i søvn liggende med mig? Hun sover meget let (er heller ikke god til at sove fremmede steder) og måske vil hun vågne, hvis jeg ligger hende i vuggen, selvom det er det jeg gerne vil hun skal lære...

Generelt har hun svært ved at sige fra og finde ro, bliver let forskrækket, tager lang tid om at falde i søvn osv. så vi skærmer hende og tager naturligvis højde for hendes personlighed.

Håber du har lidt gode råd for situationen er lidt svær at vende..

Kærlig hilsen
Trine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kejsersnit (Sectio Caesarea)

Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.

Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce