Brev:
Ændret spise og sovemønster

Kære Helen
Vores datter er nu 10 uger gammel.
Indtil for en uge siden sov hun 4 lure om dagen, de to første lange (2-3 timer) og de to næste korte (1/2-1 time) hvorefter hun sov ca 10 timer om natten afbrudt af 1-3 amninger. Om dagen blev hun ammet i gennemsnit hver 3. time..hyppigst om eftermiddagen/aftenen hvor det sagtens kunne være hver time. Altså en pige, der sov godt og relativt længe ad gangen!!
I sidste uge var hun så indlagt 5 dage med høj feber, let dehydreret, intens gylpning...formentlig gastroenterit og det første døgn mistanke om sepsis. Hun blev observeret tæt men kun behandlet med iv-væske og panodil. Hun spiste lidt mindre end normalt under indlæggelsen, men det lader til at hun fortsat er i trivsel (5100 nu og 3100 ved fødslen).
Gylpningen er nu tilbage i sit vante omfang ;-()...hun er afebril og aldeles veltilpas, storsmilende, klukkende og snakkende......men de seneste 4 dage har hun om dagen kun sovet 35 minutter ad gangen og når jeg lægger hende til brystet (hvilket jeg ofte gør i disse dage...) så sutter hun heftigt og længe....og bliver ked af det, når jeg tager hende fra...jeg kan simpelthen ikke finde ud af om hun er vedvarende sulten??
Idag har jeg lagt hende til hver time!!!!!...igår aftes græd hun intenst, indtil jeg af nød lavede mme til hende...hun kunne dog ikke finde ud af at sutte på flasken...faldt til sidst i søvn og sov 6-7 timer.....imellem amningerne er hun som sagt veltilpas...men ved brystet er hun urolig, hakkende, hivende, baksende....jeg veksler mellem at tro hun får for meget mælk og at hun får for lidt...jeg kan simpelthen ikke læse hendes ammesignaler.
Jeg tilbyder begge bryster hver gang undtagen ...
... om natten, hvor hun fortsat kun melder sig ca. hver 4. time og hvor amningen foregår i al ro og mag ;-()...er det appetitspring eller rekonvalescerer hun efter sin indlæggelse?
Når hun har spist går jeg med hende på skulderen ca 15-20 minutter for at mindske gylp/reflux...ofte falder hun så i søvn her og har svært ved at forstå, at hun så bliver flyttet til vuggen eller barnevognen...men vi plejer at kunne få hende til at sove videre...det kan vi som sagt ikke de seneste dage.
Hvornår er hun "gammel" nok til at kunne "kapere" gylpen, så jeg kan lægge hende umiddelbart efter bøvsning?
Det skal tilføjes at vores store pige (2 år) og min mand er hjemme, da vi har ferie...det giver selvfølgelig mere støj og uro, og ofte må jeg gå for mig selv, når jeg skal amme, da det ellers er nærmest umuligt at få hende til at ligge nogenlunde roligt.
Hun har de seneste dage haft 2-3 store men normaltudseende afføringer...hvor hun indtil for en uge siden var nede på højst 1 afføring om dagen.
Har du et bud på, hvad der foregår??? Vores ferie er ved at gå op i amning og forsøg på at få den lille trold til at sove ;-()
Vil også lige sige, at vores datter altid har været en hurtig-spiser.....fra hun lægges til, går der 5 minutter, så er brystet helt slapt og hun sutter og sutter uden at synke...jeg tolker det som at der ikke er mere mælk at komme efter?...dette er blevet mere udtalt de seneste dage....med min store pige var amning nem, langvarig og med masser af mælk i fyldte bryster hele døgnet og hun tog en del mere på....kan man sige at så længe min lille pige tager på, får hun nok?...eller kan hun være sulten trods trivsel???
Mange hilsner fra Pia og Co.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder